Gå til indhold
Her er hvad du skal vide om sløjfning af brønd

Blogindlæg -

Her er hvad du skal vide om sløjfning af brønd

Hvornår skal en brønd sløjfes?

Har du en brønd på din ejendom, men er i tvivl om den overhovedet må være der? En brønd skal sløjfes, hvis den ikke tjener et gyldigt formål. Hvis din grund modtager vand fra et vandværk, skal brønden sløjfes, men er du i tvivl om dette, kan du forhøre dig hos kommunen. Det er nemlig kommunen, der bestemmer, om brønden har et gyldigt formål. Det vil sige, det er også hos kommunen, du skal indhente tilladelse til at beholde brønden, såfremt den tjener et gyldigt formål.

Det gode ved sløjfning af brønde er, at man mindsker risikoen for forurening af grundvandet. Forurening af grundvandet er ofte større omkring boringer og brønde, så der er ingen grund til at holde inaktive brønde åbne.

Er du grundejer? Sådan forholder du dig ved sløjfning af brønd

Du må ikke selv sløjfe en brønd eller boring. Du skal derfor kontakte en autoriseret brøndborer med A-bevis og lade denne udføre sløjfningen.

Du skal meddele sløjfningen af din brønd til din bopælskommune mindst 14 dage før, at det sker. I denne forbindelse skal du udfylde et anmeldelsesskema, hvori du angiver nogle oplysninger, så kommunen kan godkende sløjfningsmetoden.

Herefter skal sløjfningen indberettes til GEUS og kommunen senest 3 måneder efter. Dette er brøndborerens ansvar, men hold gerne denne op på det, så det ikke går i glemmebogen.

Få tilskud ved sløjfning af brønde

I samtlige kommuner er det muligt at få tilskud til sløjfning af brønde og boringer. Du kan få tilskud, hvis følgende krav er opfyldt:

  • Du har en gammel boring på grunden
  • Boringen skal ligge i et indvindingsopland
  • Selve boringen sløjfes af en autoriseret brøndborer med A-bevis

Det er Natur- og miljøudvalget, som står for uddelegeringen af midler til sløjfning af brønde og boringer, hvorfor der afsættes et bestemt beløb hvert år. Uddelegeringen sker i prioriteret rækkefølge efter vandværkernes placering i indvindingsoplandene.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen