Gå til indhold
Hvad er entreprenørmaskiner?

Blogindlæg -

Hvad er entreprenørmaskiner?

Entreprenørmaskiner kan man betragte som den ekstra, enormt robuste samarbejdspartner, der er nødvendig for at lykkes med sine opgaver inden for byggeri- og anlægsopgaver. Det kan være alt fra en asfaltfræser til en bobcat, dumper, fejemaskine, minilæsser og gaffeltruck, der kan lette arbejdsbyrden for entreprenøren. En gravemaskine er måske den mest standard entreprenørmaskine, da denne er noget af en multitasker. Gravemaskinen kan naturligvis bruges til at grave, hvilket er en stor del af enhver byggeri- og anlægsopgave, men den kan også fungere som læsser og fragtmaskine, hvis man ikke har andre maskiner lige ved hånden.

Hvad er forskellen på en gummiged og en gravko?

En gravko – eller en gravemaskine – er som nævnt standardmaskinen for enhver entreprenør. Hvis man ikke lige er professionel, kan det være svært med det blotte øje at vurdere, hvad forskellen er på en gravko og en gummiged. De to ligner hinanden rigtig meget – næsten til forveksling – men der er vigtige forskelle på de to, som man bør overveje inden køb eller leje. En gravemaskine kommer ofte enten på hjul eller bælter, hvor en gummiged kun ses på hjul. Derudover er gummigeden også kendt som en ”hjullæsser”, hvilket refererer til dens funktion. Gummigeden bruges til at løfte og læsse diverse materialer, hvor gravemaskinen både kan læsse og grave. Det er derfor værd at tænke over, om du gerne vil have en mere multifunktionel maskine som gravkoen eller en god læsser som gummigeden.

Nye eller brugte entreprenørmaskiner?

Entreprenørmaskiner er naturligvis ikke billige, men de er en god investering for virksomheder – store som små. De vil spare dig mange penge, tid og kræfter, som du kan bruge andet steds. Hvis du dog ikke er helt klar til at investere det fulde beløb, eller du måske kun skal bruge maskinen som privatperson i et par dage, så kan du leje eller købe brugte entreprenørmaskiner. Det giver en god fleksibilitet for virksomheder såvel som privatpersoner, der enten ikke kan eller vil investere i en helt ny maskine helt endnu.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen