Gå til indhold
Hvad kan man blive som mekaniker

Blogindlæg -

Hvad kan man blive som mekaniker

Hvad kan man blive som mekaniker

Der er mange flere muligheder inden for de tekniske erhvervsuddannelser, end man i første omgang skulle tro. Har du hænderne godt skruet på og har du en passion for mekanik, hvad enten det er personbiler, landbrugsmaskiner eller industrien, så er mekanikeruddannelsen måske noget for dig. Er du ikke helt sikker på i hvilket job, du ønsker at ende efter uddannelsen, skal dette ikke holde dig tilbage – du vil under mekanikeruddannelsen få mulighed for at afprøve flere forskellige arbejdspladser. Det kan være alt fra autoværksteder til industrivirksomheder og skoler.

Dine muligheder som færdiguddannet mekaniker

Når du afslutter din uddannelse som mekaniker, har du en række forskellige muligheder foran dig. Du vil både kunne læse videre, tage supplerende kurser eller starte direkte i job. Hvis samarbejdet med dit praktiksted under uddannelsen har været velfungerende, vil du typisk kunne få et job der efterfølgende. Er du nysgerrig på andre områder inden for mekanikerfaget, kan du overveje følgende:

  • Efter- og videreuddannelse: Du kan som mekaniker bl.a. videreuddanne dig til både produktions-, auto- og driftsteknolog offshore.
  • Kurser: Lær mere om automatik og fejlfinding på en lang række forskellige AMU-kurser, der styrker din profil inden for industrien.
  • Start dit eget værksted: Ligesom med så mange andre tekniske uddannelser, er efterspørgslen stor. Der er med andre ord brug for dygtige håndværkere og mekanikere, og det er derfor ikke unormalt at blive selvstændig på et tidspunkt i karrieren.
  • Gå i en helt anden bane: Bliv pedel på en skole eller arbejdsplads – det er faktisk mere normalt end nogensinde før at skifte bane eller branche i løbet af arbejdslivet. Derfor kan du sagtens prøve en anden boldgade af, uden du mister muligheden for at komme tilbage til f.eks. et autoværksted.

Danmark har brug for dygtige mekanikere

Langt de fleste unge ind på de gymnasiale uddannelser efter endt afgangseksamen. Der er imidlertid stor efterspørgsel på dygtige håndværkere, der kan deres fag. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at du som ung ikke giver afkald på nogen muligheder senere hen, hvis du vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse såsom mekanikeruddannelsen frem for gymnasiet. Snarere tværtimod – fordelen ved den tekniske uddannelse er, at du stort set er garanteret job med det samme, og at du allerede i en ung alder kan få en sund økonomi – du får nemlig løn under uddannelsen. Skulle du have lyst til mere akademisk uddannelse senere hen, vil du vha. adgangskurser også sagtens kunne gennemføre dette.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen