Gå til indhold
Hvornår skal man gå til tandlæge?

Blogindlæg -

Hvornår skal man gå til tandlæge?

Hvornår skal man gå til tandlæge?

Det kan være svært at huske lige at komme til tandlægen i tide, men det ville for mange være en besparelse på den lange bane. Der er nemlig stor forskel på, hvor ofte man skal gå til tandlægen, da vores tænder har forskellige behov. Derfor er der udviklet et system, som baseret på 3 kategorier, er med til at vurdere hvor ofte man skal gå til tandlægen. De tre kategorier er:

  • Grøn: Ingen aktiv sygdom
  • Gul: Aktiv sygdom, risikofaktorer kan ændres
  • Rød: Aktiv sygdom: Risikofaktorer kan vanskeligt ændres

Her er det op til tandlægens vurdering, baseret på risikoprofilen, sygdomserfaringen og nuværende sygdom, hvilket spor, der passer til den enkelte patient, og det kan herfra aftales, hvor ofte du skal besøge tandlægen. Som regel vil patienter i det grønne spor få en tid hver 12. til 24. måned, mens patienter i det gule eller røde spor, vil få en individuel tid. Det kan eksempelvis være hvert kvartal eller hver 6. måned.

Hvorfor er det vigtigt at gå til tandlægen?

Det har længe været bevist, at jo bedre man er til at overholde sine tider ved tandlægen, så der regelmæssigt er opsyn med mundhygiejnen og eventuelle sygdomme, jo større chance er der for at undgå de helt store operationer og regninger. Mange vælger desværre ikke at komme til tandlægen i lange perioder for at spare penge på tandrensninger og eftersyn, men det er netop disse undersøgelser, der er med til at forebygge skader i tænderne ved at gribe ind i tide, såfremt der skulle være tegn på sygdom i munden.

Hvad kan påvirke intervallet mellem tandlægebesøg?

Hvis du er god til at holde en god mundhygiejne, du ikke har huller, belægninger eller på anden måde er i risiko og tandlægen er tryg ved din tandpleje, kan der gå helt op til 2 år mellem tandlægebesøg.

Har du derimod øget risiko for tandproblemer, eksempelvis medicinske sygdomme som depression, sukkersyge eller mave-tarmproblemer, så kan tandlægen vælge at se dig oftere. Antallet af unge, der drikker sodavand, er stadigt stigende, og det er derfor også vigtigt, at de unge overholder deres tandlægetid, så tænderne ikke tager skade af syren.

Vores evne til at tage os korrekt af vores tænder kan svinge i perioder, og det er derfor altid vigtigt at følge tandlægens anbefalinger, så man undgår de helt store regninger i fremtiden.

For en dygtig og erfaren tandlæge i Lyngby, kan Tandlæge Kenny Deneke Sørensen kontaktes for yderligere information om regelmæssige tandlægebesøg.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen