Gå til indhold
Kan du spare penge ved at skifte til energivenlige vinduer?

Blogindlæg -

Kan du spare penge ved at skifte til energivenlige vinduer?

Derfor bør du skifte til energivenlige vinduer

Det ligger lidt i ordene, hvorfor du bør skifte til energivenlige vinduer. Energivenlige vinduer er, nok ikke så overraskende, energivenlige, hvilket betyder, at dit energiforbrug vil være lavt samtidig med, at dit indeklima vil forbedres. Af denne grund kan det være en meget god ide at overveje, om du skal få udskiftet din vinduer.

Hvad er årsagerne til utætte vinduer?

I dag ved man, at der cirka slipper 33% varme ud gennem utætte vinduer, eftersom der ofte er tale om gamle termovinduer, der ikke isolerer specielt godt, eller så er tætningslisterne utætte, hvilket medfører, at en masse varme slipper ud.

En anden årsag til, at dine vinduer skal skiftes, kan også være, at de er angrebet af råd og svamp, hvilket netop, som tidligere nævnt, kan medføre, at tætningslisterne bliver utætte.

Hvilke fordele er der ved at skifte til energivenlige vinduer?

Hvis du vælger at udskifte dine vinduer til energivenlige vinduer, vil du typisk opnå disse fordele:

  • Du undgår træk fra utætte vinduer
  • Du undgår kuldestråling og kuldenedfald fra kolde vinduesoverflader
  • Du undgår kondens på vinduerne, der giver råd og svamp
  • Du får en betydelig varmebesparelse

Energimærker

Du kender energimærkerne fra dine hårde hvidevarer i boligen, men i dag mærkes vinduer også med et bogstav fra A til F, hvor A er det mest energivenlige og F er det mindst energivenlige. Staten har i henhold til denne kategori-inddeling gjort det et krav, at nye vinduer enten skal være mærket A, B eller C. I få tilfælde kan der ses bort fra dette, hvis der er tale om et fredet hus.

Hvad koster det at skifte vinduer?

Det er svært at komme med et specifikt bud på prisen for, hvad det koster at skifte vinduer, da der er flere faktorer, der ikke er faste, herunder pris på vinduer, kvalitet af materialer og arbejdstid på opgaven. Dog skal du forvente priser i omegnen af 8-9.000 kr. for nye lavenergivinduer med koblede rammer.

Når det kommer til at beslutte, hvilke vinduer du skal skifte til, skal du vælge følgende slags vinduer:

  • Har så lille varmetab som muligt
  • Har varm kant
  • Har en høj G-værdi, der er udtryk for rudens evne til at transmittere solvarme

Hvor mange penge sparer du ved at skifte vinduer?

I et parcelhus med energivenlige vinduer kan du forvente en besparelse på omkring 3.500 kr. årligt. Du skal dog tolke dette tal med stor usikkerhed, da besparelsen hænger sammen med størrelsen på huset samt andre faktorer. 

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen