Gå til indhold
Hospitalssenge
Hospitalssenge

Blogindlæg -

Vælg en hospitalsseng til hjemmet

Sov trygt og komfortabelt derhjemme

Har du funktionsnedsættelse eller døjer med lignende helbredsmæssige problemer, kan du få en hospitalsseng derhjemme. Normalvis er hospitalssenge kun noget, man finder på hospitalet. I dag er der dog flere og flere udbydere, som sælger hospitalssenge til hjemmet. Dette giver sengeliggende borgere mulighed for at ligge trygt og komfortabelt i deres eget hjem uden forstyrrelser fra hospitalsgangene og andre patienter. Hvis man lider under alvorlig sygdom, er det muligt at søge om at få en hospitalsseng fra kommunen. Dette kan være en god idé, hvis man ikke har ressourcerne til at købe en plejeseng ud af egen lomme. Ikke desto mindre er en hospitalsseng en fornuftig investering. Sengen kommer nemlig med en lang række egenskaber, som man ikke finder hos normale senge. Den er både let at komme op af og let at justere.

Derfor skal du vælge en hospitalsseng

Der kan være mange grunde til, at man lader sig nøjes med normal seng derhjemme. Som regel spiller pris og plads en stor rolle, men det kan faktisk betale sig at investere i hospitalssenge. En hospitalsseng er særligt god for dig, der skal have pleje i sengen eller har behov for at afhjælpe en eller anden form for funktionsnedsættelse. Foruden hospitalssengens fleksibilitet og gode design er du ligeledes sikker på at få en seng, der lever op til de højeste krav om sikkerhed og funktionalitet. Før de kommer på markedet, bliver hospitalssenge nemlig undersøgt grundigt, så de kan yde den mest optimale støtte. Af denne årsag kan en plejeseng højdeindstilles, og den kommer desuden med en stor pallette af tilkøb, som kan gøre din daglige gang meget nemmere.

Sådan gør du dit hjem klar til en hospitalsseng

Det er ingen hemmelighed, at en hospitalsseng er et omfattende og stort møbel. Derfor bør man nøje overveje, hvorvidt man har plads til sengen i sit hjem, og i så fald hvor den skal placeres. Inden du får leveret din nye plejeseng, er det fordelagtigt at gøre hjemmet klar. Dette kan du blandt andet gøre ved at overveje, hvor sengen skal stå, så den yder mest mulig hjælp. Hvis hospitalssengen har motor, bør man gøre plads ved en stikkontakt. Rummet bør herudover være ryddet, så ledningerne ikke kommer i klemme mellem de bevægelige dele. Har man behov for andre hjælpemidler nær sengen, er det ligeledes vigtigt, at der bliver gjort plads til disse. Indretningen er nemlig essentiel, når man modtager en hospitalsseng. Når først alle ydre forhold er blevet taget hånd om, handler det blot om at læne sig tilbage og nyde sin nye seng.

Related links

Emner

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen