Gå til indhold
Asfaltering i bedste kvalitet
Asfaltering i bedste kvalitet

Pressemeddelelse -

Asfaltering i bedste kvalitet

Siden 1939 har Pankas A/S trofast asfalteret mange veje i Nordeuropa og løst mange asfalteringsopgaver. Pankas A/S er en del af Pankas-koncernen, som består af en række danske og udenlandske datterselskaber, der alle arbejder med anlægning af veje.

Med over 80 års erfaring i belægning af mange typer asfalt for private såvel som for det offentlige har Pankas A/S lagt villaveje, parkeringspladser, lufthavnspladser, havnepladser, legepladser og meget mere. De leverer asfalt i høj kvalitet og udfører asfaltering samt belægning af slidlag og vedligeholdelse af veje. For dem er produktudvikling en forudsætning for, at de til hver en tid kan tilbyde den bedste asfalt. Med eget laboratorie- og teknologicenter samarbejder de på tværs af salgs- produktions- og entrepriseafdelingerne, for at foretage dybdegående kvalitetskontroller og afprøve samt teste nye materialer. På den måde er de i stand til at kunne levere nye og bæredygtige løsninger.

Pankas A/S er en ansvarsfuld belægningsentreprenør, der tager sine medarbejdere og omgivelser seriøst. I forlængelse heraf har virksomheden udarbejdet en miljø-, arbejds- og kvalitetspolitik, der skal sikre en bæredygtig produktion, høj trivsel og gode arbejdsforhold samt høje kvalitetstandarder.

Modstandsdygtig asfalt i høj kvalitet

Asfalt er et materiale, som er særligt modstandsdygtig, og derudover er det meget medgørligt og kan anvendes til mange ting. Asfalt er miljøvenligt idet det kan genanvendes 100%, og hos Pankas arbejder de hårdt for at mindske deres miljøpåvirkning lige fra produktionen til belægningen af asfalt og slidlag. Dette betyder også, at de har udviklet en type asfalt, de kalder for klimaasfalt.

Klimaasfalten produceres og blandes under lavere temperaturer, og dermed opnås der en besparelse på energiforbruget. Pankas’ beregninger viser ydermere, at denne måde at producere asfalt på, reducerer CO2-aftrykket fra asfaltværket med 20-25% i sammenligning med asfaltproduktion under normale temperaturer.

Ingen vej uden slidlag

Pankas leverer naturligvis ingen veje uden et godt slidlag. Et slidlag er en belægning, man lægger ovenpå asfalten, så den opnår en længere levetid. Derudover er der en række egenskaber ved slidlaget, som bidrager til vejens vedligeholdelse samt trafiksikkerhed: Det skal fx have en høj bæreevne, gode friktions- og lystekniske egenskaber samt være vandafvisende og yde stabilitet.

Vedligeholdelse af vejene

Hos Pankas er de specialister i vedligeholdelse af veje samt forebyggelse af skader og ødelagte veje. De råder til at asfaltbelægninger efterses med jævne mellemrum. Dette sikrer en længere levetid på asfalten, inden det påkræves, at den skiftes ud.

Nogle belægninger er mere følsomme end andre, fx nylagte belægninger om sommeren. Vrid fra skarpt-drejende biler kan sætte et aftryk i den nye asfalt, men det kan man forebygge ved blot at strø med et tyndt lag finkornet sand, som fjernes igen, når temperaturen falder. Derudover forekommer der naturligvis også almindeligt slidtage, hvor der med tiden kan opstå revner eller huller i asfalten, som følge af slag eller stentab. Disse skader bør udbedres hurtigst muligt. Pankas har mange års erfaring med vedligeholdelse og udbedring af skader i asfalten, så dem kan man trygt ringe til, hvis man opdager revner eller huller mm. i vejene.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen