Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Det skal du vide om paradentose

Hvad er paradentose?

Paradentose er en betændelsestilstand, der opstår i den knogle, som tandroden er knyttet til. Hvis ikke paradentose behandles, løsnes tænderne, og man kan i værste fald risikere at miste sine tænder. De tidligste symptomer på paradentose er tandkødsbetændelse og blod fra tandkødet. Mange oplever at få paradentose på et tidspunkt i livet, hvor det gennemsnitligt sker omkring 30-års alderen.

Sådan foregår en behandling af paradentose

Man kan ikke mærke, at man har paradentose, hvilket blot er endnu en rigtig god grund til at se sin tandlæge efter forskrifterne. Tandlægen tjekker tandkødets tilstand og måler dybden på tandkødslommerne – hvis de er dybere end 3 millimeter, er det tegn på begyndende paradentose.

Behandlingen af paradentose afhænger af, hvor fremskreden tandproblemet er. Ved begyndende paradentose vil tandlægen fjerne bakterierne fra tandkødslommerne, som er årsagen til paradentosen. Derefter pudses tænderne, så tandoverflade og fyldninger glattes ud – dermed får bakterierne ringere levevilkår, og man mindsker risikoen for, at paradentosen bryder ud igen.

Er paradentosen derimod meget fremskreden, kan der blive behov for en operation. Her fjerner man en del af tandkødet for at kunne skabe en mindre tandlomme og dermed mindske risikoen for bakterieophobning. Derudover er formålet med operationen, at tænderne kommer til at sidde mere fast igen.

Vælg den rigtige tandlæge til behandling af paradentose

Da paradentose nærmest er et nationalt tandproblem, tilbyder de fleste tandlægeklinikker behandling af paradentose. Hos Tandlæge Vibeke Andersen kan man bestille tid til paradentose behandling i Holbæk. Klinikken tilbyder også andre behandlinger, alt fra den klassiske tandrensning til rodbehandling, kirurgi, implantatbehandling, fyldninger og meget mere.

Når du vælger tandlæge, er det vigtigt, der er en god kemi. Har du tandlægeskræk, bør du italesætte dette overfor din tandlæge, så I sammen finder ud af, hvordan du får den mest behagelige oplevelse.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen