Gå til indhold
Oenling har lanceret en tilføjelse til deres portefølje
Oenling har lanceret en tilføjelse til deres portefølje

Pressemeddelelse -

Dit garn skal være bæredygtigt, for at du kan kalde strikning for slow fashion

Strikning er uden tvivl en af de helt gamle dyder, som nu har fået en revival. Mens mange danskere har bagt brød og ordnet haver under deres Corona hjemsendelse, er der mindst ligeså mange der er begyndt (eller har genoptaget deres interesse for) at strikke. Det vurderer designvirksomheden Önling i hvert fald, som har haft rigtig travlt under hele Corona-perioden.

Önling har sendt rigtig meget garn og mange garnkits ud til kunder i hele landet og har fået mange nye kunder, som gerne vil strikke begynderstrik - og meget gerne i bæredygtigt garn.

Langt størstedelen af de garner som Önling sælger, har en bæredygtig profil, og der arbejdes tæt sammen med leverandørerne for at lave nogle blends, som er bæredygtige og af god kvalitet. Önling ved, hvor mange timer men bruger på at strikke et færdigt produkt, og så er det bare vigtigt at garnet er af så god og lækker en kvalitet, at det strikkede produkt kan holde i 20 år og bliver blandt kundens favoritter.

Önling lancerer faktisk garn nr 14 i deres portefølje og der er tale om er et nyt bæredygtigt sommergarn, som er lækkert og brugbart til håndstrikkede sommer t-shirts, toppe og lette bluser. Det nye garn, som får navnet Önling No 14, består af 78% GOTS-certificeret, økologisk bomuld og 22% hør.

Garnet kommer - ligesom langt størstedelen af Önling's garner - fra et familiedrevet spinderi i Italien. Dette spinderi har en lang historie og har i de sidste mange år været fokuseret på miljøet ved at at bruge økologiske råvarer, at eliminere CO2 fra deres produktion, og at genanvende affald fra produktionen. En meget stor del af deres garn er Oeko-Tex 100 og GOTS certificeret, hvilket betyder at de lever op til meget strenge regler og protokoller for hele deres produktion fra A-Z. Desuden har Önling's leverandør stor fokus på dyrevelfærd og al den uld de bruger til at spinde til vores skønne garner, kan spores helt ned til det enkelte får på den enkelte mark. Fårene går i deres naturlige habitat, de har masser af plads og får økologisk fodder.

Önling håber at mange strikkere, nye som gamle, vil få øjnene op for kvaliteten ved at strikke i bæredygtige kvalitetsgarner. Strik er i forvejen et godt eksempel på Slow Fashion, fordi man selv fremstiller sit produkt og fordi det har meget lang levetid - men hvis man vil gøre en ekstra stor forskel, så bør man bruge garn, som er produceret under et af de mange miljøcertifikater, som garanterer at det ikke indeholder skadelige kemikalier eller er skadeligt for miljøet. Det er ikke anderledes end for alle andre tekstiler, som man forbruger, mener Önling.

Related links

Kategorier

Velkommen til Presselogen!

Presselogen rapporterer nyheder fra danske virksomheder og publicerer pressemeddelelser fra vores samarbejdspartnere

Presselogen