Pressemeddelelse -
Grønnegårds Teatrets store sommerforestilling under åben himmel 2025
Den Indbildt Syge af Molière
Premiere 26.juni 2025
Til sommer inviterer Grønnegårds Teatret på en af verdensdramatikkens helt store klassikere,nemlig Moliéres forrygende DEN INDBILDT SYGE. Med et sandt stjernehold på scenenudstiller komedien på festlig og satirisk vis den altfortærende dødsangst og hylder samtidiglivsdriften og kærligheden.
Leder du efter teater i København til sommer, er dette en oplagt mulighed for en uforglemmelig aften under åben himmel.
Rigmanden Monsieur Argan er aldeles besat af sin helbredstilstand. Han er evigt bange for at
dø og bilder sig ind, at han er meget, meget syg og omgiver sig derfor med en hær af læger, der
mod åben pengepung rundhåndet leverer mængder af medicin, lavementer og mirakelkure.
Helbredsangsten fylder så meget, at Argan slet ikke opdager, at alle omkring ham bedrager,
udnytter og latterliggør ham.
Argan vil gifte sin unge datter bort til en ung læge – for så har han sådan én i huset og ved
hånden og dermed uhindret adgang til recepter, medikamenter og lægebistand.
Men datteren Angélique, smækfyldt med livsappetit og selvstændighedstrang, er forelsket
i en anden…
Mellem far og datter står Toinette, den stærke, snarrådige tjenestepige, der bestandigt giver
Argan modspil. Og ingen, - selv ikke Argan - har råderet over kærlighedens veje…
STJERNEHOLD PÅ SCENEN
Olaf Johannessen, som betog alle i Jeppe på Bjerget i 2016, er omsider tilbage på Grønnegårds Teatret ihovedrollen som den åh-så-syge Argan og Ann Eleonora Jørgensen sekunderer ham som den ukueligeToinette. Ann Eleonara Jørgensen vil huskes af mange Grønnegårds-fans for sine glansroller ibl.a. Libertineren og Tribadernes Nat.Flere gensyn fra tidligere opsætninger på Grønnegårds Teatret venter: På rollelisten er nemligogså Nicolai Jørgensen (Jean de France i 2021), Andrea Øst Birkkjær (bl.a. En Ideel Ægtemand i2024), Camilla Lau (Maskerade i 2022), og så er teaterchef Steen Stig Lommer med på scenen igen i år.Et stort velkommen skal desuden lyde til to nye Grønnegårds-medvirkende; Mikkel Arndt og Tryggvi Sæberg Björnsson.
For iscenesættelsen står Charlotte Munksø, som tidligere har stået bag Jean de France
og Maskerade på Grønnegårds Teatret, og scenografi og kostumer skabes af det unge
stortalent Laura Løwe.
Den Indbildt Syge
Spillested: Haven bag Odd Fellow Palæet, Bredgade 28, 1260 Kbh. K.
Spilleperiode: 26. juni – 24.august (undt. uge 29)
Tir - fre kl.19.00, lør & søn kl.17
(fredage 15. og 22. aug. dog kl.17 med mulighed for fællesspisning efter forestillingen)
Haven og forpladsen er åben for picnic fra to timer før forestillingsstart.