Pressemeddelelse —
Melsted Badehotel kåret til Danmarks Bedste Badehotel 2026
Det bornholmske badehotel, der i ligger idyllisk ud til Melsted Strand udenfor Gudhjem, har netop opnået den største anerkendelse i dansk badehotelsturisme.
Melsted Badehotel er blevet kåret til Danmarks Bedste Badehotel 2026 efter en landsdækkende afstemning blandt danske gæster og rejsende. Prisen kommer efter, at hotellet de seneste to år også er blevet kåret til Bedste Badehotel på Sjælland & Øerne.
For ejerne bag hotellet er anerkendelsen både rørende og historisk"Da vi overtog Melsted Badehotel, drømte vi om at skabe et sted med sjæl, ro, nærvær og høj kvalitet helt ude ved vandkanten. At så mange mennesker nu har valgt at stemme os helt til tops i Danmark, er både overvældende og enormt betydningsfuldt for os," siger Eline Halborg-Bendtsen, ejer af Melsted Badehotel.
Et moderne badehotel med respekt for historien
Melsted Badehotel ligger direkte ud til Østersøen ved Gudhjem på Bornholm og regnes som Bornholms første klassiske badehotel. Hotellet er kendt for sin karakteristiske hvide funktionalistiske arkitektur, fine blå detaljer og rolige nordiske atmosfære.
I de senere år har hotellet gennemgået en omfattende udvikling med fokus på æstetik, gastronomi, værtskab og helhedsoplevelser.
I dag rummer hotellet 21 individuelt indrettede værelser, restaurant ved vandet, private terrasser, badebro, sauna og oplevelser tæt knyttet til naturen og havet omkring hotellet.
Samtidig har hotellets restaurant markeret sig som en af Bornholms mest ambitiøse gastronomiske destinationer med fokus på klassisk håndværk, fisk og skaldyr samt lokale bornholmske råvarer.
"Vi oplever i disse år en enorm interesse for den mere nærværende og autentiske luksus. Folk søger steder med ro, natur, kvalitet og personlighed fremfor store standardiserede hoteloplevelser. Det er præcis den følelse, vi forsøger at skabe her," siger Eline Halborg-Bendtsen.
En anerkendelse af Bornholm som destination
Hos Melsted Badehotel håber man samtidig, at prisen kan være med til at sætte yderligere fokus på Bornholm som gastronomisk og turismemæssig destination.
"Vi ser det ikke kun som en anerkendelse af vores hotel, men også som et skulderklap til Bornholm og til alle de dygtige mennesker på øen, som hver dag arbejder for at skabe ekstraordinære oplevelser for gæster fra hele landet," siger Eline Halborg-Bendtsen.
Melsted Badehotel har modtaget flere anerkendelser, herunder:
• Danmarks Bedste Badehotel 2026
• Bedste Badehotel på Sjælland & Øerne 2024 og 2025
• Udvalgt til MICHELIN Guide Hotels 2026
• Falstaff Nordic Hotel Guide - 85 point
FAKTA OM MELSTED BADEHOTEL
• Beliggende direkte ved vandet udenfor Gudhjem på Bornholm
• 21 værelser og suiter
• Restaurant Melsted Badehotel med fokus på bornholmske råvarer og klassisk gastronomi
• Sauna, badebro, havudsigt og strandeng
• Åbent sæsonmæssigt fra forår til efterår