Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Reagér i tide: Ny teknologi styrker tjek af modermærker

De fleste ved, at de bør holde øje med deres modermærker. Alligevel er det de færreste, der får reageret i tide. Usikkerhed om, hvad man skal kigge efter og hvornår man bør reagere betyder, at forandringer i huden ofte overses.

Modermærkekræft er den mest alvorlige form for hudkræft og står for langt størstedelen af dødsfaldene relateret til hudkræft. Samtidig er sygdommen i markant vækst og rammer i dag flere danskere end nogensinde før.

Et voksende problem – især blandt unge

Antallet af tilfælde af modermærkekræft er næsten tredoblet over de seneste 30 år. Danmark ligger i dag helt i toppen globalt, når der tages højde for befolkningsstørrelse og blandt kvinder ligger Danmark på en førsteplads.

Sygdommen rammer bredt, men især unge er udsatte. Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt 15-34-årige. I 2022 blev der registreret cirka 3.100 nye tilfælde i Danmark, heraf 172 blandt unge. Samtidig lever omkring 42.000 danskere med en tidligere diagnose.

Selvom overlevelsen er høj ved tidlig opdagelse, kostede sygdommen i 2023 livet for omkring 289 danskere.

Kilde: https://www.cancer.dk/tjek-mae...

Når små ændringer er svære at opdage

Modermærkekræft udvikler sig ofte uden smerter og med diskrete forandringer i huden. Det kan være små ændringer i farve, form eller størrelse. Detaljer, som kan være svære at opdage i hverdagen.

Mange er i tvivl om, hvad der er normalt, og hvad der bør undersøges nærmere. Derfor bliver potentielt alvorlige forandringer nogle gange først opdaget, når sygdommen har udviklet sig.

Et overblik over hele huden

Hos Klinik Q anvendes FotoFinder fuldkropsscanning, som giver et samlet og dokumenteret overblik over hele huden. Scanningen gør det muligt at sammenligne billeder over tid og opdage selv små ændringer, som ellers kan være svære at få øje på.

Formålet er ikke blot at undersøge enkelte modermærker men at skabe et helhedsbillede, der øger sandsynligheden for at opdage noget i tide.

En lavere barriere for at få det tjekket

Initiativet er skabt for at gøre det nemmere og mere trygt at få undersøgt huden.

Et hudtjek kan give ro i maven eller være det første skridt mod at opdage noget, der kræver handling.

Klinik Q på Frederiksberg i København tilbyder de tjek af modermærker med fokus på tidlig opsporing og dokumentation.


Related links

Emner

Kontakt

  • modermærker.jpg
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    500 x 334, 45,7 KB