​Standarder skal åbne op for borgernes sundhedsdata

Hvis det i fremtiden skal være nemt for borgere og sundhedsprofessionelle at få overblik over sundhedsdata som forløb, kontakter og aftale på tværs af kommuner og regioner, så er det nødvendigt at kigge på nye internationale standarder som HL7’s FHIR https://en.wikipedia.org/wiki/Fast_Healthcare_Interoperability_Resources. De kan være med til at åbne it-systemerne i sundhedsvæsenet op. Sådan lyder det fra Simon Bo Larsen, der er solution architect hos CGI Danmark, der er it-leverandør til kommuner og regioner og bl.a. driver Region Syddanmarks elektroniske patientjournal, Cosmic.

- Der er et problem med standardisering generelt. Der er alt for mange gamle it-systemer, der bruger deres egne protokoller, og det skal man selvfølgelig ændre på. Som det er i dag, så har systemerne mulighed for at sende beskeder til hinanden. Men det er en manuel arbejdsgang, der svarer til at sende en mail. Med de nye standarder så kan man gøre det på en meget mere tidssvarende og automatiseret måde, der betyder, at man kan få fat i de data, som man har brug for. Det er også et nødvendigt skridt, hvis man skal have standardiseret borgerens samtykke til at dele data, og give borgeren kontrol med, hvilke data, der ligger i de forskellige systemer, forklarer Simon Bo Larsen.

Standarder og microservices

Det er også derfor at CGI Danmark er gået med i et projekt sammen med Alexandra Instituttet og Sekoia http://www.sekoia.dk/ for at udvikle en prototype, der kan afprøve, hvordan nye arkitekturmønstre og standarder kan gøre det nemmere og billigere at integrere løsninger på tværs kommuner og regioner.

Ifølge Michael Christensen, Principal Software Architect i Alexandra Instituttets Health IT Lab https://www.linkedin.com/in/michael-christensen-5648a02/?ppe=1, så har projektet to teknologiske fokusområder: standarder og microservices. Målet er at bruge disse som en løftestang til at lette adgangen til og overblik over forløb, kontakter og aftaler.

- Udfordringen er, at hvis borgeren skal til at kigge på egne data i forbindelse med forløb i sundhedsvæsenet, så skal systemerne snakke bedre sammen. Der er en udfordring som vi har adresseret gennem flere år, og derfor siger vi: Lad os prøve at kigge på de her standarder, så borgeren eller sundhedsprofessionelle nemt og sikkert kan tilgå data fra en webbrowser eller mobile apparater, forklarer han.

Vigtigt at give borgeren mere overblik

Projektet er især inspireret af, at der kører et nationalt program, der handler om tværgående komplekse forløb, dvs. borgere som typisk har mere end en sygdom eller lidelse, og som er i kontakt med flere sektorer, altså kommuner, praktiserende læge eller sygehus.

- En af de ting, de peger på, er at det vil være nyttigt at give borgeren mere overblik over eget forløb. Hvis man fx har KOL og samtidig lider af diabetes og hjerteproblemer, så kan det være svært at holde styr på, hvad der er sket, kommende aftaler, og hvilke forløb, det er en del af. Det er det, vi vil gøre, forklarer han.

Indgang via PAS

Konkret bygger projektet en prototype, som afprøver, hvordan man kan dele data fra såvel sygehusets PAS (Patient Administrations-Systemet) som kommunale Fælles Sprog 3-systemer via HL7 FHIR og en microservice baseret infrastruktur. Det er især data som forløb, kontakter og aftaler.

- PAS er oprindeligt lavet så man kunne sende regninger rundt i det offentlige system, og så man havde dokumentation for, at nu har hr. Hansen været indlagt. Men PAS giver også mulighed for at se sådan noget som kontakter, forløb og bookinger. Det ligger på en proprietær-måde, men vi kan sætte en adapter eller facade foran, så det bliver standardiseret og så borgeren nemt får adgang og så man kan dele data ud i de kommunale systemer, som fx omsorgsjournaler, forklarer han.

Fælles Sprog 3 http://www.fs3.nu/ er et fælles begrebsapparat som alle kommuner indfører fra i år, og som de skal bruge, når de dokumenterer, at de leverer en ydelse til en borger. Det er det sprog, som omsorgsjournalerne kommer til at snakke i fremtiden, og derfor et godt sted at matche med en international standard som FHIR.

Udfordringen er ‘de mange’

Ifølge Tobias Høher, Chief Product Officer hos Sekoia, der udvikler digitale værktøjer til plejesektoren, så er deres udfordring, hvor mange ressourcer de kan bruge på den her type integrationsarbejde for at få ‘de mange’ systemer, datastrukturer og webservices til at snakke sammen.

- Udfordringen er ikke primært teknisk. Udfordringen er at landskabet er så distribueret som det er. Pointen med at lave et setup med FHIR som integrator er en rigtig god idé. Der vil være et stykke arbejde før det kommer ud og virker, men konceptet vil sandsynligvis hjælpe alle, der arbejder med Fælles Sprog 3 og bidrage til et mere sammenhængende sundhedssystem. Det gælder både, hvis borgeren eller den sundhedsprofessionelle gerne vil se, hvad der er sket, mens borgeren var inde på hospitalet. Og omvendt, så kan hospitalet, hvis borgeren giver lov, også se, hvilke forløb, der er i kommunen, forklarer han.

Ifølge Michael Christensen er en af fordelene med FHIR, at man arbejder efter en 80/20 regel.

- FHIR bruger en mere moderne måde at kommunikere på, så man nemmere og hurtigere kan tilgå fra mobil-apparater. Samtidig behøver man ikke modellere hele verden for at komme igang. De har en regel, hvor de siger, at hvis de kan modellere 80 procent, så er det fint nok. De sidste 20 procent giver mulighed for at man selv kan lave udvidelser, men på standardiseret vis, forklarer han.

Vigtigt at kunne udskifte enkeltdele

Det er ikke kun standarder, der er en vigtig brik, hvis systemerne skal snakke sammen. Det er også vigtigt, at bygge systemerne, så man kan nøjes med at udskifte en enkelt del, og ikke hele systemer, hvis noget skal opgraderes eller udskiftes.

Begrebet hedder microservices, og er som navnet antyder, så betyder det ‘små services’ eller byggeklodser, som gør én ting godt, og så kan man sætte dem i drift, uden at ændre på omgivelserne. Det kan både gøre det nemmere at byde ind for mindre leverandører, og samtidig kan det være med til at understøtte lokale løsninger. Det kan fx være en kommune, der har specielle behov, og som har brug for et bestemt komponentsæt.

Det svarer til, at hvis der er noget, der går i stykker på en motor, så i stedet for at udskifte hele motoren, så kan du nøjes med at udskifte delkomponenter. Det er både billigere og mere fleksibelt, og gør, at man måske kan holde et system kørende i længere tid.

- Microservices er en god teknologi at sætte ind, fordi man ikke behøver at lukke op for, hvordan hele PAS-systemet fungerer. Hvis vi skal have lukket op for EOJ’erne (på tværs af regionerne), så skal vi lave nogle små services, der bagudrettet kan snakke det gamle sprog, og udadtil kan snakke et nyt sprog. Microservices er en nem måde til at stykke brikker af information sammen og så udstille det som et helt billede.

Det er klart et opgør med store systemer, erkender Michael Christensen.

- Hvis man kommer i tanke om, at man vil udstille andre formater eller vil snakke med praksis systemerne, så er det ikke et stort system, man skal til at bryde op. Det er lidt farligt, at bruge den her Lego-klods metafor, men det er lidt det, vi prøver at gøre. Forskellen er, at vi kan skifte klodser ud, uden at man skal bryde det hele op, forklarer han.

Projektet er ifølge Simon Bo Larsen et godt fora til at eksperimentere med mulighederne med standarder og microservices.

- Det er spændende at være med i et fora, hvor man kan teste grænserne af. FHIR er på vej til at blive udbredt i det danske sundhedsvæsen, og det tager vi selvfølgelig meget seriøst. Microservices er lidt mere uopdyrket land, men det rummer nogle spændende potentialer, og her kan vi finde ud af, hvad der er op og ned, forklarer Simon Bo Larsen.

Fakta om projektet:

‘Datadeling og overblik over forløb - borgerens perspektiv’ er et demonstrationsprojekt støttet af Ministeriet for Forskning og Uddannelse og Welfare Tech - Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi.

Projektet er et samarbejde mellem CGI, Sekoia og Alexandra Instituttet og konkret bygger man en prototype, som afprøver, hvordan forløb, aftaler og kontakter fra Sygehusets PAS-system og det kommunale Fælles Sprog 3 kan dele data via HL7 FHIR og en microservice baseret infrastruktur.

Her samarbejder CGI, Sekoia og Alexandra Instituttet om udviklingen af en demonstrator, som afprøver, hvordan nye arkitekturmønstre og standarder kan bidrage til at gøre det nemmere og billigere at integrere på tværs af sektorspecifikke løsninger.

Konkret bygger projektet en prototype, som afprøver, hvordan forløb, kontakter og aftaler fra såvel sygehusets PAS-system som kommunale Fælles Sprog 3-systemer kan deles via HL7 FHIR og en microbaseret infrastruktur.