Nyhed -

Alfa – behandling af spilafhængighed

Behandlingstilbud til ludomaner - gratis for alle

Spil starter typisk som ren og skær underholdning, eller som en drøm om at komme til hurtige penge.

Men for mange danskere udvikler det sig snart til en afhængighed, og ludomani er et problem, der fortsat vokser sig større.

Vi bombarderes konstant med spilreklamer, både i tv’et og på nettet. Derfor kan det være svært at sige fra, og den bedste vej ud er at modtage effektiv behandling. Her står Alfa København til rådighed med behandlingsprogrammer, der er værd at overveje.

Nye puljemidler fra Sundhedsministeriet

Hos Alfa København kan du få hjælp til spilafhængighed. Vi har netop modtaget puljemidler fra Sundhedsministeriet, hvilket betyder at vi tilbyder gratis behandling til ludomaner. Det er gældende for alle borgere på Sjælland, og du kan kontakte os med det samme, hvis du føler, at du har brug for hjælp.

Vores behandlingstilbud er gratis takket være midlerne fra Sundhedsministeriet. De står hvert år bag en ludomanipulje på et tocifret millionbeløb, som fordeles rundt til flere behandlingscentre, og her er vi altså et af dem.

Sådan hjælper Alfa København

Alfa København står til rådighed, hvis du har et spilproblem. Vi kan hjælpe på flere forskellige måder og vi har et solidt behandlingstilbud parat.

Det er som sagt gratis at søge om hjælp, og vi har både psykoterapeuter og psykologer, som du kan tale med, når du henvender dig.

Vi tilbyder også korte døgnophold, hvilket kan være en god idé, hvis du virkelig føler, at det er tid til at sige stop. Du kan blive en del af en supportgruppe, og du kan tale med vores fagfolk, som har erfaring med at behandle spilafhængighed.

Vi har naturligvis også vores hotline, som du kan ringe til, når du mangler omgående råd til at stoppe med at spille.

Sådan karakteriseres ludomani

Ludomani er den overordnede betegnelse for spilafhængighed. En person, der er afhængig af at satse penge på væddemål og spil, kaldes i populær tale for en ludoman.

Nogle gange er det helt tydeligt, når en person har et spilproblem, men andre gange kan det være sværere at opdage. En ludoman er ikke nødvendigvis en person, der allerede har tabt en masse penge på spil. Det kan være enhver, der føler sig trukket til at spille, og som har svært ved at stoppe igen. Selv hvis det gælder små beløb, og selv hvis spilleren endda er vindende.

De fleste spilafhængige danskere sætter typisk penge på sportsbetting, online casinoer, spilautomater og kortspil.

Andre former for spil, som dog i mindre grad forbindes med ludomani, er lotto, bingo og personlige væddemål.

Afhængighed opstår ofte, når spil bruges til at opnå en rus. Mange ludomaner søger ikke bare økonomisk gevinst, men også følelsesmæssig gevinst ved at spille. Drømmen om en stor gevinst kan også lede til afhængighed. Det bliver et problem, når en spiller igen og igen forsøger at vinde tidligere tab tilbage igen, hvilket er et af de mest almindelige tegn på ludomani.

Vigtigt at søge behandling

Mange danskere med tendenser til spilafhængighed søger aldrig om hjælp. Måske fordi det kan være svært at finde det rette sted at starte.

Men hvis du føler, at du har et problem med spil, og hvis du føler at spil kommer i vejen for familie, venner, arbejde eller uddannelse, så er det vigtigt at søge behandling. Der er gode chancer for, at du kan slippe af med spilafhængigheden, men det kræver en aktiv indsats. Det kommer ikke af sig selv, og derfor bør du søge behandling lige så snart, du begynder at se nogle af symptomerne.

Oddsene er altid sat, så de favoriserer huset. Gamblingindustrien er enorm, og hvis du har problemer med at kontrollere følelserne, når du spiller, så handler det om at sige fra hurtigst muligt. I det lange løb går det nemlig kun i én retning.

Få hjælp her og nu

Du kan udnytte Alfa Københavns behandlingstilbud, hvis du føler, at du har et problem med spilafhængighed.

Vi ligger i København og er til rådighed for alle borgere, og det er helt gratis. I enkelte tilfælde kan der tilbydes kort intensiv døgnbehandling i Fredensborg, hvis det skønnes nødvendigt.

Ring på 35 35 35 81 for at høre mere.

Related links

Emner

  • Sundhedspleje, sundhedsvæsen

Kategorier

  • tilbagefaldsbehandling
  • pårørende
  • behandling
  • ludomani

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Jørgen Maltesen

Pressekontakt Direktør Behandlingsansvarlig +4527223541

Relateret materiale