Pressemeddelelse -

Altan.dk henter ny projekteringschef

Danmarks førende virksomhed indenfor levering og etablering af elevatorer og altaner til eksisterende etageejendomme, Altan.dk, har hentet selskabets nye projekteringschef Mette Christensen i Vordingborg Kommune.

Hun kommer fra en stilling som fagchef for 21 medarbejder fordelt på to teams inden for myndighedsområdet på det tekniske område.

Mette Christensen har i Vordingborg Kommune indgået i ledelsen af Byg, Land og Miljø. Her har hun haft det faglige og personalemæssige ansvar for byggesagsområdet, BBR og ejendomsskat samt GIS og digitalisering.

Administrerende direktør Casper Gorm Knudsen er glad for at det er lykkedes at tiltrække en kapacitet fra det kommunale område til Altan.dk

"Mette passer perfekt ind hos os. Vi løser ofte vores opgave i området mellem borgere, der ønsker sig en altan, og en kommune, der skal give tilladelsen til at opføre den. Mette kommer med solid erfaring fra det kommunale system og kan I den grad styrke vores dialog i forhold til de mange kommuner, vi samarbejder med. Desuden har hun stærke faglige og tekniske kompetencer, som også vil komme vores kunder til gode," siger Casper Gorm Knudsen.

Også Mette Christensen glæder sig over de nye job, som hun netop er tiltrådt.

"Jeg har i mange år arbejdet ud i det kommunale system. Nu glæder jeg mig til at prøve kræfter med den virkelighed, som er uden for det kommunale system. Jeg er sikker på, at det er en fordel for Altan.dk, at de nu får en med indsigt i den kommunale verden til at styrke processerne," siger Mette Christensen, der er uddannet civilingeniør indenfor byggeri fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Altan.dk monterer årligt over 3.000 altaner og ca. 25 elevatorer i Danmark. I 2016 blev Altan.dketableret på det svenske marked. Selskabet beskæftiger ca. 150 medarbejdere, som er fordelt på administrative medarbejdere og montører i altan- og elevatorafdelingen samt i Danmark og Sverige. Altan.dk har hovedkontor i Sorø og har en afdeling i Aarhus og i København.

Kontaktinformationer

Yderligere informationer kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect, mobil 53 85 07 70

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • altan
  • rekrutering
  • byggeri
  • job
  • altandk

Altan.dk etablerer årligt over 2500 altaner og 30 elevatorer på eksisterende etageejendomme, og vi er med fra den spæde idé, til din færdige altan eller elevator er klar til brug.

Altan.dk fungerer som systemleverandør og tager sig også af projektering, beregninger, kontakt til kommunen og alt andet, der skal til for at gøre din om frisk luft eller øget tilgængelighed til virkelighed.

Kontakt

Ulrik Knudsen

Pressekontakt