Gå til indhold
Audi zFAS førerassistentstyreenhed selvkørende biler
Audi zFAS førerassistentstyreenhed selvkørende biler

Pressemeddelelse -

Audi viser selvkørende bil med kunstig intelligens på CES

  • Demokørsel på CES i Las Vegas: Audi Q7 deep learning concept fremviser machine-learning-kompetencer
  • Audi i tæt samarbejde med de førende virksomheder i elektronikbranchen ifm. selvkørende biler

Kunstig intelligens (KI) er en vigtig teknologi i forbindelse med selvkørende biler. Sammen med stærke partnere fra elektronikbranchen opbygger Audi afgørende knowhow på området for machine learning. På Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas 5.-8. januar viser Audi en selvkørende konceptbil, som er blevet udviklet i samarbejde med NVIDIA.

Audi demonstrerer intelligensen i Audi Q7 deep learning concept i forbindelse med NVIDIAs CES-keynote på en specielt anlagt bane i det fri. For at kunne orientere sig gør bilen brug af et frontkamera med en opløsning på 2 megapixels, og det kommunikerer med en computerenhed af typen NVIDIA Drive PX 2, som så dirigerer bilens styretøj yderst præcist. Styreenheden er med sin ydeevne tilpasset specielt til anvendelse i selvkørende biler.

Det centrale element i softwaren udgøres af dybe neurale netværk, som eksperterne fra Audi og NVIDIA har trænet målrettet i automatisk kørsel og genkendelse af dynamiske færdselsregelanvisninger. Fra begyndelsen lærte Audi Q7 deep learning concept banen at kende ved at iagttage med en rigtig fører bag rattet og ved hjælp af ekstra træningskameraer. Derved skabes der en sammenhæng mellem førerens reaktioner og de hændelser, som registreres af kameraerne. Dermed kan bilen under de efterfølgende demonstrationskørsler forstå anvisninger som et midlertidigt trafiksignal, fortolke dem direkte og handle ud fra situationen. Hvis der kommer et tilsvarende signal, ændrer konceptbilen umiddelbart kørselsstrategien og vælger den korte eller den lange rute. Systemet er så robust konstrueret, at det også kan håndtere forstyrrelser som ændrede vejr- og lysforhold. Det behersker opgaverne både dag og nat samt i direkte sollys eller i kraftigt kunstigt lys.

Som udgangspunkt minder de læringsmetoder, som anvendes til Audi Q7 deep learning concept, om deep reinforcement learning. Denne metode udgjorde grundlaget for Audis præsentation på KI-fagkonferencen Neural Information Processing Systems (NIPS) i Barcelona i december måned. Også her blev neurale netværk, som minder om den menneskelige hjerne, trænet til et bestemt anvendelsesformål. Mens modelbilen i målestoksforhold 1:8 på NIPS-konferencen skulle lære at parkere ved at forsøge sig og lære af fejl, så modtager netværket i Audi Q7 deep learning concept konkrete og relevante data i forbindelse med træningsforløbene – den lærer altså af føreren.

NVIDIA – processorer

Kunstig intelligens er en afgørende nøgleteknologi for selvkørende biler – derfor arbejder Audi tæt sammen med de førende virksomheder fra elektronikbranchen. Sammen med sine partnere evaluerer Audi forskellige tilgange og metoder til maskinlæring. Målet er at finde den optimale metode til de pågældende anvendelsesformål. Samarbejde mellem it- og bilindustrien er også enormt værdifuld for den fremtidige implementering i konceptbiler og serieproducerede biler.

NVIDIA anses med sine systemkompetencer som verdens største og stærkeste spiller i halvlederbranchen. Audi har helt tilbage fra 2005 samarbejdet med producenten. Audi A4 havde allerede i 2007 en NVIDIA-chip, og 2 år senere opnåede Audi A8 med NVIDIA-teknologi en ny dimension inden for visuel præsentation. Den modulopbyggede infotainmentplatform (MIB), som blev indført i 2013, omfatter Tegra 2-processoren fra NVIDIA. I 2015 fulgte MIB2 i Audi Q7, hvor det centrale element er en NVIDIA T 30-processor.

Anden generation af Audi virtual cockpit

Platformens næste trin bliver MIB2+. Den får debut i år i næste generation af Audi A8. Dens centrale element er Tegra K1-processoren, der med sin høje processorhastighed understøtter flere displays med høj opløsning – herunder anden generation af Audi virtual cockpit – og giver mulighed for nye infotainmentfunktioner. Onboard- og onlineinformationer smelter sammen, og bilen bliver en endnu mere direkte del af clouden. Sammen med MIB2+ indføres den centrale førerassistentstyreenhed zFAS for første gang i serieproduktionen i den nye Audi A8. Også her er K1- og fremover X1-processoren fra NVIDIA inkluderet. I fremtiden vil Audi og NVIDIA styrke deres mangeårige partnerskab. De samler NVIDIAs knowhow på området for udviklingsomgivelser til KI-anvendelse og Audis omfattende erfaringer med automatisering af biler.

Mobileye – billedgenkendelse

En anden vigtig partner for Audi er Mobileye, hvis billedbearbejdningschip ligeledes er integreret i zFAS. Hightechvirksomheden fra Israel har arbejdet sig op til at være den førende virksomhed inden for billedgenkendelse på automobilområdet. Allerede i dag leverer Mobileye et kamera til Audi modeller som Audi Q7, A4-/A5-modelrækken og den nye Q5 med en billedbearbejdningssoftware, som genkender en lang række objekter. Det er blandt andet vognbanelinjer, køretøjer, færdselstavler og fodgængere. De kendetegn, der entydigt klassificerer alle de objekter, som skal genkendes, bliver i dag primært defineret manuelt.

Ny Audi A8 med selvkørende funktion

I den nye Audi A8 viser Audi sammen med Mobileye det næste skridt – her gør billedbearbejdningen for første gang brug af metoder fra deep learning. Det manuelle indlæsningsarbejde i løbet af udviklingsfasen er hermed væsentligt mindre. Ved hjælp af dybe neurale netværk kan systemet selv lære, hvilke kendetegn der er egnede og relevante til at identificere de pågældende objekter.Via denne metode kan bilen også genkende frie arealer – altså områder med fri bane. Det er en vigtig forudsætning for, at selvkørende biler kan køre sikkert.

I den nye A8 tilbyder Audi for første gang køpiloten som standardudstyr. Det er den første selvkørende kørefunktion, hvor føreren i perioder kan overdrage ansvaret for kørslen komplet til bilen. Det er grundlaget for at kunne skabe højere automatiseringsniveauer i flere og flere kørselssituationer i begyndelsen af det næste årti.

_______________

Emner

Kategorier


Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største koncern i bilbranchen. Her har importen ligget siden 1975, og i den periode har mærket været igennem en rivende udvikling. Audi har i dag otte forhandlere og 25 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis vision er at være det mest attraktive premiumbrand, og mærket har længe været nummer et i det såkaldte premiumsegment.

Følg Audi Danmark her:

Newsroom

Facebook

LinkedIN

Instagram

Twitter

Kontakt

Britt Stellinger

Britt Stellinger

Pressekontakt PR-chef, Audi Danmark 20208995

Vorsprung durch Technik

Audi Danmark er en del af Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør. Audi har i dag otte autoriserede forhandlere og 28 autoriserede servicepartnere fordelt over hele landet, og mærket står stærkt med et godt image og et attraktivt og omfattende modelprogram.

Audis mål er gennem Vorsprung durch Technik at være det mest innovative premiummærke, og i 2021 meldte Audi AG ud, at mærket accelererer overgangen til elektrisk mobilitet. Fra 2026 vil Audi kun lancere nye modeller, der drives udelukkende af elektricitet, på det globale marked, og frem mod 2033 vil Audi gradvist afvikle produktionen af forbrændingsmotorer. I 2025 er det målsætningen, at alle Audis fabrikker skal være netto-CO2-neutrale. Derudover har Audi som en del af Volkswagen-koncernen tilsluttet sig Paris klimaaftalen og har derfor som mål at opnå netto-CO2-neutralitet senest i 2050.

Audi AG er en af de mest succesfulde bilproducenter i premiumsegmentet. Audi Group består af mærkerne Audi, Bentley, Lamborghini og Ducati, er til stede på mere end 100 markeder verden over og har produktion i 13 lande. I 2023 solgte Audi på verdensplan 1,9 millioner biler.

Audi Danmark
Park Allé 355
DK-2605 Brøndby
Danmark