Pressemeddelelse -

BASF sponserer finale for Unge forskere på Sciencemesse i Forum

BASF deltager igen i år på Danmark største science- og teknologimesse i Forum i København, som foregår i fra den 22. – 24. april 2018. BASF kan findes på stand 28.

Science i Forum er Danmarks største videnskabs- og teknologimesse, som udover at byde på en lang række science-aktiviteter fra en lang række virksomheder, museer og organisationer også danner rammen om finalen i ”Unge Forskere”, der er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for naturvidenskab og teknik.

I konkurrencen dyster elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser med spændende projekter om titlen som Årets Unge Forsker. BASF har været med til at sponsere finalen i Unge Forskere siden 2012.

”Jeg glæder mig over, at Unge Forskere igen i år kan mønstre mere end 100 børn og unge, som udstiller og dyster i opfindelser eller idéer, som kan gøre tilværelsen lettere, sjovere eller på en anden måde være med til at skabe en bedre verden. BASF er en videns- og forskningstung virksomhed, og derfor er det naturligt for os at sponsere et sådant arrangement, hvis formål netop er at finde, pleje og udvikle talenter inden for naturvidenskab og teknologi,” siger Mark Meier, Vice President BASF Nordic/Baltic.

Præmieoverrækkelsen i Unge Forskere konkurrencen finder sted tirsdag den 24. april 2018. Udover at sponsere finalen i Unge Forskere er BASF også at finde som udstiller på den tre dage lange messe - BASF udstiller på stand 28.

Under overskriften ”Vi elsker kemi” kan besøgende på BASF’s stand blandt andet lære, hvordan man laver regnbuens farver i et reagensglas og hvad der sker når man blander bagepulver og eddike.

”I den verden vi lever i, går kemi og naturvidenskab hånd i hånd, det betyder, at der er et element af kemi og innovation i alle de ting vi omgiver os med, hvilket også er årsagen til, at vi i år udstiller under overskriften ”vi elsker kemi”. På vores stand vil vi fra BASFs side gerne vise børn, unge og deres forældre, hvordan vores innovative løsninger og kemi generelt indgår som et naturligt element i vores hverdag,” fortæller Mark Meier.

Messen afholdes i Forum i København, Julius Thomsens Plads 1, 1925 Frederiksberg. Der er gratis adgang på messen alle dage

Emner

  • Videnskab, teknik

Kategorier

  • basf
  • bæredygtighed
  • innovation
  • unge forskere
  • videnskab
  • teknologi
  • elskerkemi
  • naturvidenskab

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De mere end 115.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2017 opnåede BASF en omsætning på 64,5 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk