Pressemeddelelse -

PatcH2O® til brug i hårpleje: øjeblikkelig og langtidsvirkende hydrering af hovedbunden

Hemmeligheden bag et smukt hår skal findes i en sund hovedbund. En tør, dehydreret hovedbund, som kan føles ubehagelig, stram og kløende, er et almindeligt problem, der rammer folk i alle aldre. Barske vejrforhold, forurening og krasse hårprodukter kan forværre problemet. Forbrugere verden over søger produkter, der kan beskytte hovedbunden mod dehydrering, samtidig med at håret bliver sundere og mere skinnende. BASF har derfor reevalueret sin meget effektive hydra-protect-teknologi til fugtighedscreme, PatcH2O®, og har fundet dens egenskaber velegnede til hårpleje som f.eks. anti-aging-pleje af hovedbunden.

Klinisk dokumenteret effekt til hårplejeformål
En dobbeltblindet placebo-kontrolleret klinisk undersøgelse viste en væsentlig, øjeblikkelig og vedvarende forbedring af hydreringen af hovedbunden. Undersøgelsen blev foretaget på kvinder med forskellige hud- og hårtyper, der meldte sig frivilligt: kaukasere, afrikanere, latinamerikanere og asiater. De testede en hårserum med 2 procent PatcH2O, der ikke skulle skylles ud, i forhold til placebo i to grupper. Hydreringen af hovedbunden blev evalueret gennem den dielektriske ledningsevne ved start, efter fire timer, 21 dage og tre dage efter behandlingsafslutning. En øget hydrering af hovedbunden på op til 52 procent i forhold til udgangspunktet blev påvist. De frivillige tilkendegav, at deres hovedbund føltes mere behagelig, og at PatcH2O resulterede i en mærkbar forbedring af hårets sundhed og glans.

PatcH2O®: et molekylært net i 3D
Patch-teknologien er et resultat af BASF's dobbelte ekspertise inden for naturlige makromolekyler og kontrolleret frigivelse af aktive ingredienser. PatcH2O fungerer på to niveauer og tilbyder optimal hydrering af hovedbundens overflade, samtidig med at en unik kombination af naturlige biopolymerer, hyaluronsyre, alginat og et naturligt glucan, der også kaldes pullulan, danner et molekylært net i 3D, der reducerer vandfordampningen og fungerer som et beskyttende lag. Dette mikronetværk fyldes med et fugtgivende kompleks, der indeholder glycerin, L-serin, trehalose og urea, som gradvist frigives midt i hornlaget for at genskabe balancen i hudens fugtniveau.

Related links

Emner

  • Kemikalieindustrien

Kategorier

  • basf
  • innovation
  • careproducts
  • hairproducts
  • carecreations
  • carechemicals

Hos BASF, skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions and Oil & Gas. I 2016 opnåede BASF en omsætning på omkring 58 milliarder euro. BASF's aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på internettet på www.basf.dk