Pressemeddelelse -

Verdens første stykke Product-Market Fit Software kommer fra Danmark.

BMoreRaw, som den rå, nye, danske opfindelse hedder, går nu i luften med en ambition om at hjælpe virksomheder med deres product-market-fit.

Den danske startup virksomhed BMoreRaw hjælper business-to-business virksomheder med at forstå deres målgruppe bedre og optimere deres produkter i forhold til kundernes faktiske behov.

»Hos BMoreRaw er vi ovenud begejstrede for endelig at have mulighed for at hjælpe andre virksomheder med deres product-market-fit, som ofte er en af de mere undervurderede dele af forretningsudviklingen,« siger CEO for BMoreRaw og serieiværksætter Stefan Avivson.

En yderst lærerig iagttagelse, når man som Stefan Avivson har beskæftiget sig med iværksætteri i over 20 år, er, at idéer, markeder, kunder og forretninger er dynamiske, hvorfor man i princippet hele tiden – men i særdeleshed i begyndelsen er nødt til at være ekstra opmærksom på, om ens produkt, service eller koncept nu også går i spænd med kundernes ønsker, forventninger og krav.

»Inden man træder på speederen og går all-in med sit team for at bringe sit produkt fra 0-100 og på markedet, er det fuldkommen afgørende, at man til fulde forstår og tilpasser, hvad man som virksomhed egentligt tror, at man sælger med det, kunderne faktisk efterspørger,« uddyber Stefan Avivson.

BMoreRaw faciliterer processen fra a til å på den digitale platform, hvor grundlæggerne bag virksomhederne får oprettet sig som brugere og dermed får det fornødne skub til på en systematisk måde at række ud til eksisterende og fremtidige kunder.

»Hvis man lytter godt efter, hvad kunderne har at sige, så ved man pludselig meget mere, end før man ringede. Det kan virke logisk, men af en eller anden årsag, så er startup-virksomhedsejerne generelt lidt for dårlige til at indhente feedback, hvorfor vi på en strategisk overskuelig måde faciliterer forløbet for dem,« understreger Stefan Avivson.

Hele product-market-fit processen er ifølge BMoreRaw kvantificeret, kvalitetstjekket og kategoriseret. 

Al data kan derfor trækkes ud og analyseres på.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • product market fit
  • forretningsudvikling

Regions

  • Hovedstaden

Den danske startup virksomhed BMoreRaw hjælper business-to-business virksomheder med at forstå deres målgruppe bedre og optimere deres produkter i forhold til kundernes faktiske behov.