Gå til indhold
Over 60% af de danske BMW ejere lader deres plug-in-hybrid dagligt

Pressemeddelelse -

Over 60% af de danske BMW ejere lader deres plug-in-hybrid dagligt

De officielle salgstal for 2021 viser en stor fremgang for BMW Danmark, som ligger nr. 1 i premium-segmentet, men også nr. 1 i forhold til antal solgte plug-in-hybrider i segmentet.

Anonymiserede data viser, at de danske BMW ejere bruger deres plug-in-hybrider på den tilsigtede måde med regelmæssig opladning. Mere end 60% lader bilen dagligt med en gennemsnitlig opladningstid på cirka 3 timer, og mere end halvdelen af turene imellem ladesessionerne er på mindre end 50 km. 

Andelen af opladninger, der foregår hjemme er på 90%, mens opladning på arbejdspladsen og i det offentlige rum er på hhv. 7% og 3%.

Ovenstående tal er indsamlet for alle danske BMW plug-in-hybrider i 2. kvartal 2021.

”Det er en stor glæde, at kunne konstatere, at BMW ejerne bruger deres plug-in-hybrider som tilsigtet, og dermed bidrager til den grønne omstilling”, siger Mette Bøgeskov Lolholm, Corporate Communications Manager hos BMW Danmark.

BMW eDrive-zoner – et vigtigt skridt mod en grønnere kørsel

For at optimere den grønne kørsel i byerne indfører BMW nu såkaldte eDrive-zoner – i første omgang i hovedstadsområdet. Når en plug-in-hybrid kører ind i en defineret miljøzone i København, slår bilen automatisk over til eldrift via geofencing-teknik.

Med navigationssystemet aktiveret holder bilen selv styr på at gemme tilstrækkeligt med elektriske kilometer til at kunne køre emissionsfrit til det definerede mål i zonen.

Det er planen, at inkludere flere byer i Danmark i løbet af det kommende år.

Funktionen med BMW eDrive-zoner er standard i følgende BMW plug-in-hybrid modeller: BMW 3-serie, BMW 5-serie, BMW 7-serie, BMW X3 og BMW X5. Alle fremtidige plug-in-hybrider vil som standard have teknologien.

BMW Points – bliv belønnet for at køre grønt

Fra marts måned 2022 indfører BMW ligeledes BMW Points, hvor man bliver belønnet for at køre så grønt som muligt. Det vil sige, at man optjener point for at køre elektrisk og dobbelt op på point, hvis man kører i eDrive-zoner. Pointene kan blandt andet bruges til opladning. Dette er endnu et incitament for en mere elektrisk kørsel.

#

Related links

Emner

Kategorier


BMW Danmark A/S

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

BMW Group har et globalt salgsnetværk, der dækker 140 lande. I Danmark udføres salg og service af otte autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden en integreret del af koncernens strategi.

BMW Danmark er i 2021 – for 10. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.

Kontakt

Mette Bøgeskov Lolholm

Mette Bøgeskov Lolholm

Pressekontakt Corporate Communications Manager BMW og MINI +45 22 139 229

Relateret materiale

Ren køreglæde

Alle ovenstående informationer er gældende for tidspunktet, hvor den pågældende pressemeddelelse er udgivet. Informationerne kan ændre sig ligesom specifikationer og funktioner i pressemeddelelserne kan variere fra marked til marked. BMW Danmark forpligter sig ikke til at opdatere disse udsagn.

BMW Danmark A/S importerer biler, motorcykler, reservedele og tilbehør af mærkerne BMW og MINI.

Salg og service udføres af ni autoriserede forhandlere og 17 serviceværksteder.

BMW Danmark er i 2023 – for 12. år i træk – kåret som vinder i kundetilfredshedsundersøgelsen AutoIndex for at have de mest tilfredse og de mest loyale bilejere.