Pressemeddelelse -

Bodum giver tricks til brygning på Dansk Kaffefestival

Den kommende weekend er der basis for at drikke masser af kaffe og møde baristaer fra hele verden på årets kaffefestival, der afholdes i Marketenderiet Valby. BODUM vil være tilstede og demonstrere de 3 slow coffee bryggemetoder og der bliver rig mulighed for at få stillet kaffetørsten.

BODUM brygger på Vakuum, French Press og Pour Over

Under festivalen vil BODUM være til stede og brygge slow coffee på de tre klassiske bryggemetoder; vakuum, pour over samt french press (stempelkaffe). Udover masser af kaffe brygning og -udskænkning vil BODUM stå til rådighed for at dele ud af deres viden omkring kaffebrygning og der bliver rig mulighed for at snakke med BODUM’s egne barista’er og få masser af tips og tricks til ens eget kaffe behov.

Slow Coffee er i utrolig stor vækst for tiden og vi ser at entusiasmen og ekspertisen omkring kaffebrygning på den gammeldags måde er flyttet hjem i køkkenerne til folk. Flere og flere værdsætter og bruge mere tid for at få præcis deres foretrukne kaffe både hvad angår deres valg af kaffebønner, ristnings grad og ikke mindst brygge metode. Især, den fra 60’erne og 70’erne, populære vakuum brygge metode har vundet stort frem det sidste år i Skandinavien. Vi håber derfor at vi med vores deltagelse på Dansk Kaffefestival kan være med til at støtte op omkring danskernes stigende lyst til at brygge og eksperimentere med slow coffee brygning”, lyder det fra Caspar Niel, Salgsdirektør hos BODUM Skandinavien.

Så uanset hvordan du ønsker at nyde din kaffe, hvor mørke dine bønner skal være ristede eller hvilken temperatur kaffen skal have – er der noget for enhver smag. Hvis du ikke allerede har smagt ePEBO vakuum kaffe (den elektriske udgave af 70’ernes PEBO vakuum kolbekaffe) får du rig mulighed for at smage den. Se hvordan den brygger en magisk kop kaffe.



En ny dansk verdensmester

Der afholdes tre konkurrencer i filterkaffe, espresso og kaffesmagning i løbet af weekenden. Vinderne af hver konkurrence vil deltage i verdensmesterskabet i deres respektive konkurrencer. Danmark kan bryste sig af at være den nation med flest verdensmestre, og vi kan derfor håbe på at vi kan udbygge vores nationale føring endnu mere, ved måske at hjemtage endnu et verdensmesterskab.

Christian Juul Andersen, National formand for Specialty Coffee Accociation Denmark håber på mere guld til Danmark: “Vi glæder os helt vildt til at byde vores gæster på noget af det bedste kaffe i verden, og ser meget frem til deltagernes præsentationer på scenen, og håber naturligvis vi kan prale med endnu en verdensmester i kaffe efter disse er afholdt.”

Hvad: Dansk Kaffefestival 2018

Hvor: Marketenderiet i Valby
Hvornår: 18., 19. og 20. maj.
Køb billet 
her

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

I BODUMs tidlige år importerede Peter Bodum glasvarer til Danmark, og det var i den forbindelse, at han første gang stiftede bekendskab med vacuum kaffemaskinen. Han blev så begejstret for smagen af den kaffe, som maskinen kunne brygge, at han satte sig for at ville forbedre designet og skabe et produkt, der prismæssigt var overkommeligt for alle. Dermed var grunden lagt til BODUMs succes. I begyndelsen af 1950’erne kom MOCCA på markedet - BODUMs første vacuum kaffemaskine.

Kontakt

Malene Munch Vestergård

Pressekontakt Kommerciel PR & Social Media ansvarlig +45 51622047