Gå til indhold
"Koloristerne – out of space” på Den Frie Udstillingsbygnings facade.
"Koloristerne – out of space” på Den Frie Udstillingsbygnings facade.

Pressemeddelelse -

Byd på samtidskunst direkte fra gadebilledet

En række samtidskunstværker skabt af kunstnere fra kunstnergruppen Koloristerne har de sidste uger trodset vind og vejr og prydet Den Frie Udstillingsbygnings facade på Oslo Plads. Fra den 19. februar rykker værkerne online, når de udbydes på Bruun Rasmussens Netauktioner. 

Trods vintermørke, kulde og nedlukninger bobler det stadig med kunstnerisk virkelyst. Det har Den Frie Udstillingsbygnings facade på Oslo Plads været et solidt bevis på. Her har forbipasserende siden starten af februar kunnet opleve en række farverige samtidskunstværker.

Fra den 19. februar vil værkerne ikke kun pryde gadebilledet, men også være at finde på Bruun Rasmussens Netauktioner, hvor man kan byde på de enkelte malerier frem til den 2. marts.  


Samtidskunst skabt af tidens fællesskab

Ideen til udendørsudstillingen opstod efter, at den danske kunstnergruppe Koloristerne måtte aflyse deres årlige udstilling som følge af landets restriktioner. I stedet gik en række af kunstnerne sammen om at skabe en alternativ kunstnerisk manifestation med det formål at bringe kunst og kultur til folk i en tid, hvor sådanne oplevelser ellers er lukket ned. Det faglige fællesskab og den kollegiale sparring har således været Koloristernes værdimæssige fundament. 


Alle værkerne på udstillingen, ”Koloristerne – out of space,” udbydes som 13 individuelle værker på Bruun Rasmussens Netauktioner fra den 19. februar og frem til den 2. marts 2021.

Se alle værkerne og byd med på bruun-rasmussen.dk HER


Deltagende kunstnere:
Søren Ankarfeldt, Martin Berge, Regitze Engelsborg Karlsen, Christina Hamre, David Noro, Ida Kvetny, Michael Norre, Jakob Oksbjerg, Jon Pilkington, Niels Reumert, Hartmut Stockter, Jørgen Teik Hansen, Carsten von Würden og Maria Wæhrens.

Om Koloristerne:
Sammenslutningen tilhører en af Danmarks ældste kunstnersammenslutninger og har udstillet siden 1932. Deres fælles udgangspunkt er arbejdet med sanseligheden i farverne og i formerne, forstået i den bredeste forstand. Med ønsker om at afspejle tiden har i de senere år inviteret en række nye kunstnere ind i sammenslutningen for at sikre den fortsatte relevans og vitalitet.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Kirstine Dam Olsen

Kirstine Dam Olsen

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum