Gå til indhold
Vinekspert hos Bruun Rasmussen, Thomas Løbner-Olesen, med en Champagne "Vintage" Moët & Chandon 1914
Vinekspert hos Bruun Rasmussen, Thomas Løbner-Olesen, med en Champagne "Vintage" Moët & Chandon 1914

Pressemeddelelse -

Den helt store historie på flaske

Det er vanskeligt ikke at gribe fat i en kakofoni af klichér og citater om fordrukne statsmænd, foretagsomme forretningskvinder og ikke mindst den om munken med hovedpinen, når lovsangen om champagnes brusende herligheder skal fortælles. Men når samtalen falder på årgang 1914 klapper råbekoret i. 

En Champagne "Vintage" Moët & Chandon 1914 udbydes lige på Bruun Rasmussens Netauktion vurderet til 50.000-70.000 kr.

Det er sandsynligvis ikke muligt at forberede sig på, hvilken oplevelse denne flaske gemmer på. Proveniensen taler for en kæmpe smagsmæssig oplevelse. Noget helt andet er, hvilken følelsesmæssig reaktion det er, der rækker ud efter en bag det let irrede flaskegrønne sjal af en historiefortælling.” fortæller Bruun Rasmussens vinekspert, Thomas Løbner-Olesen.

Et vidunder bliver til i skyggen af krigen

En flaske Moët & Chandon 1914 udbydes lige nu på Bruun Rasmussens vinauktion. Årgangen er blandt de største i det 20. århundrede, rent kvalitetsmæssigt. Det i sig selv er der skrevet mangt og meget om. Noget andet er, hvad de stakkels champenois måtte gå igennem for at lande deres generations vigtigste og mest slidsomme høst. I visse tilfælde med den højeste pris som indsats, både i marken og for regionen champagne i det hele taget.

Flasken er formodentlig degorgeret i 1970’erne og har inden da ligget over halvtreds år på bundfaldet. Givetvis er druefordelingen i chardonnays favør, da man nord for Epernay blev hårdere ramt af krigens rasen, end sydligere hvor chardonnay i højere grad stortrives i det magre og æblesyrlige kalk.

Man høstede fra september til og med oktober, og det gjaldt primært kvinder, børn og ældre, da mændene var sendt i krig. Man måtte høste ud på de sene timer og om natten, da man i skjul af mørket kunne gøre sig forhåbninger om ikke at blive beskudt på af enten artilleri eller snigskytter.

Masser af mere tilgængelig champagne på auktion

Hvis nævnte flaske er en kende for stor en emotionel rutsjebanetur, tilbyder Bruun Rasmussen på deres nuværende auktion 52 andre lots med bobler i, der må formodes at kunne få blodet til at cirkulere hurtigere, men ikke nødvendigvis udfordrer hjerterytme og nerver med helt samme styrke som foregående morterangreb.

Læs mere om Champagne "Vintage" Moët & Chandon 1914 og byd med online indtil den 7. marts kl. 20 HER

Se hele det nuværende udvalg af vine på Bruun Rasmussens Netauktioner HER

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Kirstine Dam Olsen

Kirstine Dam Olsen

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum