Pressemeddelelse -

EMINEM OG SNOOP DOGG RAPPER OG PRÆDIKER I 50 CENTS GANGSTERSERIE

Curtis ”50 Cent” Jackson er tilbage i klubben med BMF, som får dansk premiere på C More den 11. november. Den virkelighedsbaserede gangsterserie tager seerne med tilbage til det rå gadeliv i 80’ernes Detroit. En tidsrejse med kassettebånd, kontanter og klodsede mobiler – og hvor Eminem og Snoop Dogg er med ombord.

BMF er kort fortalt historien om kærlighed, familie, kapitalisme og jagten på den amerikanske drøm. Omdrejningspunktet er Black Mafia Family i det sydvestlige Detroit i slutningen af 1980’erne. Serien følger Flenory-brødrene, der skabte en af de mest indflydelsesrige forbryderorganisationer i USA. En organisation som senere også tog springet ind i musikbranchen.

Se trailer til BMF – klik her

Demetrius Flenory Jr. og Da’Vinchi (The Way Back) spiller hovedrollerne som de to brødre Demetrius ”Big Meech” Flenory og Terry ”Southwest T” Flenory. Værd at bemærke, at Demetrius Flenory Jr. altså spiller rollen som sin dømte far ”Big Meech”.

Curtis ”50 Cent” Jackson er executive producer på BMF, og har skabt serien sammen med Randy Huggins (Power, Criminal Minds). Rollelisten tæller desuden Russell Hornsby (Lincoln Heights), Wood Harris (The Wire) og hiphop-stjernerne Eminem og Snoop Dogg.

Eminem folder sig ud i sit rette element som den berygtede rapper Richard Wershe Jr. alias White Boy Rick, mens Snoop Dogg spiller rollen som Flenory-familiens spirituelle rådgiver, Pastor Swift.

BMF er produceret af Curtis “50 Cent” Jacksons G-Unit Film and Television i samarbejde med Lionsgate Television for Starz. Og i september 2021 blev der givet grønt lys til produktionen af 2. sæson af BMF.

- Curtis ”50 Cent” Jackson fortsætter med at finde og udvikle historier som BMF, der er kulturelt relevante. Efter sådan en stærk debut er vi spændte på, hvad Curtis, Randy og de prisværdige skuespillere finder på i 2. sæson, siger Jeffrey Hirsch, som er præsident og CEO hos Starz.

BMF består af otte afsnit og får premiere på C More den 11. november. Du får to afsnit hver torsdag.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • serier
  • drama
  • bmf
  • eminem
  • demetrius flenory jr.
  • 50 cent
  • krimi
  • c more
  • streaming
  • thriller
  • action
  • snoop dogg

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Relateret materiale