Pressemeddelelse -

TOM HANKS, CATE BLANCHETT, ELTON JOHN, JULIANNE MOORE, COLIN FIRTH, HALLE BERRY, JEFF BRIDGES, THOMAS SKOV & GEO OG MANGE ANDRE PÅ C MORE I AUGUST

Greg Heffley (Jason Drucker) er i DIARY OF A WHIMPY KID: THE LONG HAUL (2/8) sikker på, at han en dag bliver verdensberømt. Men først må han overleve folkeskolen, og det er ikke let når mobberne, idioterne og de nørdede venner ligger på lur i gangene. For at komme igennem denne turbulente tid skriver han sine oplevelser ned i en dagbog.

Jean (Pio Marmaï) er 30 år gammel og har tilbragt de sidste ti år med at rejse rundt i verden. Han har skåret alle bånd til familien og Bourgogne, hvor han er vokset op, og nu hvor han endelig er faldet til ro i udlandet, bliver han kaldt hjem til Frankrig. Hans far ligger for døden. Sommeren går på hæld, og årets store begivenhed, druehøsten, giver Jean mulighed for at blive genforenet med sin søster Juliette (Ana Girardot) og sin bror Jérémie (François Civil) og at finde ud af, hvad fremtiden skal være for familiens stolte vingård. Se VORES VINGÅRD I BOURGOGNE (3/8)

STORKEN RICHARD (3/8) Prisbelønnet animationsfilm om den forældreløse spurv Richard der vokser op i en storkefamilie og tror derfor, at han er en af dem. Da det bliver efterår og tid til at trække syd på mod Afrika, må storkene imidlertid efterlade Richard, da en lille spurv jo ikke kan overleve den lange rejse. Richard er dog en modig, lille fyr og bestemmer sig for at følge efter dem. Han vil bevise, at han er en stork - bare lidt anderledes. Han allierer sig med uglen Olga og undulaten Kiki. Sammen rejser de ned gennem Europa og får lift med både bus, båd og tog i jagten på Richards familie.

Den canadiske thriller SLEEPER (7/8) handler om Jennifer (Kara Killmer), der har været lykkeligt gift med Freddy (Brett Donahue) i flere år. Alt ånder fred og idyl, lige indtil hun ved et tilfælde ser ham diskutere med nogle fremmede mennesker i en park. Mystikken tager for alvor til, da han kort tid efter en nat taler i søvne på et mystisk sprog. Da Freddy bliver involveret i en ulykke og ender i koma, går hun i gang med at undersøge, hvad hendes mand har gang i - og spørgsmålet er, om hun overhovedet kender den mand, hun er gift med.

I den britiske familiefilm PROFESSOR KLOGESEN VENDER TILBAGE (10/8) får den opfindsomme professor Klogesen (Harry Hill) og hans unge assistent Connie (Madeline Holliday) deres sag for, da fru Hagwell dør og efterlader sig en arv, der skal gå til nye opfindelser i lokalsamfundet. Her Klogesen er den oplagte modtager af pengene, da han er den eneste opfinder i byen, men andre vil det anderledes. En konkurrence, der skal afgøre arvespørgsmålet, bliver udskrevet, men de andre deltagere er parate til at snyde, og så kan det ellers nok være, at Klogesen og hans assistent må tænke kreativt.

HVA’SÅ NU? (10/8) – Psykolog Thomas Skov tager den fallerede, kræftramte komiker Geo under (k)ærlig behandling i det nye og ekstremt underholdende comedy-show HVA’ SÅ NU? Mød Geo - der reflekterer over livet ovenpå et alvorligt sygdomsforløb - og hans ret morbide og vanvittige psykolog, spillet af tv-værten Thomas Skov.

KINGSMAN: THE GOLDEN CIRCLE (10/8) er en stjernespækket prisvindende efterfølger til actionkomedien "Kingsman: The Secret Service", hvor vores helt Eggsy (Taron Egerton) nu er blevet fuldgyldig agent - både velklædt og toptrænet. Evnerne får han snart brug for, da narkokartellet "The Golden Circle" går til angreb på hovedkvarteret, der bliver bombet sønder og sammen. De overlevende agenter indser, at de må køre det tunge skyts i stilling og slår sig sammen med deres amerikanske modstykke, Statesman - og så kan det ellers nok være, at banditterne snart får sved på panden. Colin Firth, Julianne Moore, Halle Berry, Jeff Bridges, Channing Tatum og Elton John medvirker også.

Kender du det, når der går rutine i parforholdet? I det romantiske komediedrama PARIS CAN WAIT (14/8) møder vi Anne (Diane Lane), der føler sig forsømt af sin mand, en selvoptaget filmproducent. Hun har været gift i mange år og står ved en korsvej i livet, da hun uventet må rejse fra Cannes til Paris med sin mands forretningspartner Jacques (Arnaud Viard). Han er en charmerende gavtyv og levemand, som ikke forsømmer en chance for at kurtisere Anne ved at vise hende alle de små, hemmelige restauranter, museer og seværdigheder langs den billedskønne rute. Appetitten på livet vender langsomt tilbage.

Mange vil nok mene, at det er bedst at være så langt væk fra eksen som muligt. Så forestil dig, at du kommer til at bo dør om dør med vedkommende. I det romantiske komediedrama THE BOY DOWNSTAIRS (15/8) vender forfatteren Diana (Zosia Mamet) tilbage til New York efter to år i London. Ved et tilfælde flytter hun ind i den samme ejendom, hvor eksen Ben (Matthew Shear) bor. Hun knuste dengang hans hjerte, men de er jo to voksne, modne mennesker, så de kan vel sagtens bo ved siden af hinanden i fred og fordragelighed og bare være venner.... øh ja, right.

Verden var i 2009 vidne til en af de mest spektakulære nødlandinger i luftfartens historie, MIRAKLET PÅ HUDSONFLODEN (17/8), da piloten Chesley 'Sully' Sullenberger (Tom Hanks) brugte Hudsonfloden i New York som landingsbane efter at have ramt en flok gæs. Besætningen og alle 155 passager ombord overlevede. Kaptajnens resolutte handlekraft afværgede ikke blot en kæmpe tragedie, men gjorde ham også til en helt. Alligevel truede den efterfølgende undersøgelse med at ødelægge både hans personlige omdømme og karriere. Det lyder næsten utænkeligt, men i dette drama får vi forklaringen på hvorfor. Clint Eastwood har instrueret den Oscarnominerede film.

Jude (Amber Heard) er en ung kvinde, der forsøger at slå igennem som musiker i New York. Hun må dog erkende, at det ikke er nemt, og da hun samtidig tumler med en masse problemer, ser hun til sidst ingen anden udvej end at flytte hjem til sin far (Christopher Walken). Han er en gammel sanger med en pæn karriere bag sig, men med drømmen om det helt store gennembrud stadig intakt. Med to så store egoer under samme tag, er spændingerne i ONE MORE TIME (24/8) selvsagt til at tage og føle på, men kan far og datter alligevel finde en vej til forsoning?

Storke leverer babyer... eller sådan plejede det i hvert fald at være. I den prisbelønnede animationsfilm STORKENE (24/8) er vi vidne til, at de nu i stedet leverer pakker på verdensplan. Junior, selskabets bedste leveringsstork, som står til at blive forfremmet, kommer ved et uheld til at aktivere maskinen, der producerer babyer, og en yndig lille pige kommer til verden - ups! Hvordan får man lige skaffet en baby af vejen, inden chefen får nys om det? Junior og vennen Tulip, det eneste menneske på Storkebjerget, må nu planlægge deres første levering af en baby - en vild og lærerig rejse kan begynde.

MANIFESTO (27/8) – Intet mindre end fem priser og fire nomineringer kan denne eksperimentelle film smykke sig med. Anmelderne er begejstrede og kalder filmen genial, tankevækkende og sjov. Oscarvinderen Cate Blanchett spiller intet mindre en 13 roller og kommer med et bud på, hvilken plads kunstneren indtager i dagens samfund. Der bliver reflekteret på tankegods fra så store kulturpersonligheder som Karl Marx, Friedrich Engels, André Breton, Vasilij Kandinskij og Werner Herz - og det danske koncept Dogme '95 får også en tur i vridemaskinen. Her er der virkelig stof til eftertanke.

Er du til vanvittige udfordringer og skøre indfald, så er der guf at hente i den norske komedie PREBZ OG DENNIS: THE MOVIE (30/8), hvor YouTube-stjernerne Prebz og Dennis kaster sig ud på dybere vand end nogensinde før. Prebz tester den fysiske form ved at bestige et bjerg med 60 kg i rygsækken - lige så mange kg som han har tabt sig. Dennis står overfor en helt anden type udfordringer og skal både anskaffe sig et kørekort og finde en kæreste. Hele filmen igennem bliver der serveret masser af pranks og practical jokes, som vi kender dem fra deres populære Youtube-kanal, så hold godt fast.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • underholdning
  • action
  • thriller
  • gys
  • komedie
  • drama
  • streaming
  • film
  • c more

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Du kan se C More på dit tv eller online. Ønsker du at se C More på dit tv, så skal du oprette dit C More abonnement hos din nuværende tv-leverandør. Du bestiller C More lettest ved at kontakte din nuværende tv-leverandør direkte. Kontakt din tv-leverandør.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på http://cmore.dk/signup/c-more-film-dk.

C MORE

Kontakt

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25