Pressemeddelelse -

Ledere har ansvaret for et godt psykisk arbejdsmiljø

Hvilke indsatser kræver det af ledere at stille skarpt på det psykiske arbejdsmiljø? Trivsel og forebyggelse af sygefravær er i fokus, når organisationerne Cabi, SMVdanmark og Velliv Foreningen sætter fokus det psykiske arbejdsmiljø med to heldagskonferencer.

Et godt arbejdsmiljø kan være nøglen til både god trivsel og høj produktivitet. For ledere kan den daglige drift imidlertid tage fokus fra de indsatser, der fremmer et godt psykisk arbejdsmiljø på den lange bane. Det kan blandt andet føre til højt sygefravær og stress.

Ifølge Arbejdstilsynet har en stresset medarbejder tit et højere sygefravær og en lavere arbejdsevne og produktivitet. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at stress koster cirka 14 milliarder kroner om året for det danske samfund. Det svarer til 40 millioner kroner dagligt. Ifølge WHO bliver stress den største årsag til sygdom i år 2020.

Et godt psykisk arbejdsmiljø forebygger blandt andet stress og sygefravær. Det kan derfor godt betale sig at gøre en indsats, når det kommer til arbejdsmiljøet.

Ledere påvirker trivsel og produktivitet

Seniorforsker på DTU inden for Management og Engineering, Kasper Edwards, påpeger vigtigheden af, at ledere retter opmærksomhed mod trivsel og produktivitet:

”Førstelinjelederen kan påvirke medarbejdernes trivsel og produktivitet i en positiv retning gennem en ledelsesform, som fokuserer både på medarbejdernes indsats, output og processer,” siger Kasper Edwards, som til daglig forsker i sammenhængen mellem netop trivsel og produktivitet.

”Man taler om, at lederen skal forstå faglige og sociale kompetencer, men den daglige leder behøver ikke have øje for begge ting,” udtaler Kasper Edwards og foreslår en delt ledelsesform, hvor én er fagligt orienteret og en anden er socialt orienteret.

Kasper Edwards er en af oplægsholderne på konferencen den 1. november i København, som henvender sig til netop ledere, HR- og arbejdsmiljøansvarlige.

Bureau har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Kommunikationsbureauet Advice har aktivt valgt at skærpe fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Her har man arbejdet for at knække stress-kurven og er lykkedes med det. I 2015 indførte Advice en decideret stress-politik, som har medvirket til, at bureauet har fået reduceret sygedagene betragteligt, og at virksomhedens godt 100 medarbejdere kan tale åbent og frit om stress:

”Stress kan ramme os alle. Det er derfor vigtigt, at stress ikke er tabubelagt, men at vi hos os kan tale om stress med åbenhed og omsorgsfuldhed,” siger Mikkel Havelund, COO hos Advice og fortsætter:

”Hos Advice har vi arbejdet meget med at træne ledere, som tit har rigtig travlt. De kan derfor nemt komme til at overse, hvis en medarbejder er på vej ud i noget stress.”

Advice vil være repræsenteret på konferencen i København den 1. november. Her vil Mikkel Havelund løfte sløret for, hvordan kommunikationsbureauet blandt andet har haft gavn af meditation og interne kampagner i håndteringen og forebyggelsen af stress.

Konferencen ”Vejen til et godt arbejdsmiljø” afholdelses i Scandic Sydhavnen i København den 1. november og i Konferencecenteret FÆNGSLET Horsens den 8. november.

Se mere om konferencen i København her: https://www.tilmeld.dk/Cabi201842

KONTAKT:

YDERLIGERE KONTAKT:

  • Marketingsansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

Fakta om Cabi

  • Cabi er et non-profit videns-, udviklings- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet.
  • Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde medarbejdere i job.
  • Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet.
  • Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • csr
  • arbejdsmarked
  • socialt ansvar
  • virksomhed

Cabi er en non-profit organisation under Beskæftigelsesministeriet. Vi formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx personer fysisk eller psykisk handicap, sociale problemer eller sygdom.

Sammen med jobcentre og virksomheder skaber vi løsninger, der forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job.

VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder med over 5.500 medlemmer. Netværket har som mission at inspirere, udvikle og fremme virksomhedernes sociale ansvar.

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126