Pressemeddelelse -
Canon: Her er fotografer fra Danmark og Norden, som du skal følge i 2021
Canon har samlet en liste over særligt inspirerende og imponerende fotografer fra Danmark og Norden, som du skal følge i 2021.
I 2021 ønsker Canon at fremhæve fotografer fra Danmark såvel som fra Norden, så de kan dele deres passion og tekniske viden med ligesindede fotografer samt inspirere andre entusiaster, der ønsker at videreudvikle deres færdigheder. Canon har samlet nogle af de dygtigste, mest inspirerende og nytænkende fotografer fra Danmark og Norden, som ikke kun skyder smukke og tankevækkende værker, men som også mestrer fotografiens kunst.
Fotograferne er blandt andet udvalgt, fordi de allerede til dags dato har udmærket sig som prisbelønnede fotografer og har sat sit præg på verden med deres arbejde ved at benytte kameraet til at viderebringe et budskab.
Fotograferne er desuden blevet særligt udvalgt til at være en del af Canons eksklusive Canon Europe Ambassador Program, hvor fotograferne får mulighed for at dele ud af deres fantastiske arbejde og oplevelser, og samtidig dele deres erfaringer og viden som professionelle fotografer.
I Danmark udklækkes nogle af de bedste fotografer indenfor fotojournalisme, og derfor er de tre anbefalede fotografer fra Danmark denne gang talentfulde fotojournalister, som alle er uddannet fra DMJX. Fotografer, som hver især har et fokusområde, der er dem nær, og som de kanaliserer igennem deres kamera.
Nanna Navntoft, Danmark
Nanna Navntoft er dokumentarisk og portrætfotograf og har blandt andet arbejdet med moderne sociale og mentale sundhedsproblematikker – ofte igennem intime portrætter. Hun har desuden skudt bestilte portrætter til redaktionelle klienter i både Danmark og internationalt.
”Det er mig en stor ære at være medlem af Canon Ambassador-programmet. At der er nogen, der har set et potentiale i det, jeg laver, er jeg både glad for og stolt af. Som freelancefotograf åbner det muligheder for, at jeg kan nå længere ud med mine projekter gennem Canons store netværk - hvor også nye og spændende samarbejder kan opstå,” siger Nanna Navntoft.
Website: https://www.nannanavntoft.com
Instagram: @nnavntoft
Nikolai Linares, Danmark
Nikolai Linares har base i Humlebæk og er fotojournalist og portrætfotograf. Han har arbejdet for store nationale og internationale publikationer. I 2018 vandt han en pris ved World Press Photo i kategorien "Sports Stories".
”Som freelancefotograf er man ofte meget alene og har derved ingen kollegaer. At jeg nu har Canon i ryggen betyder, at jeg er en del af et hold, og det føles rigtig godt. Jeg forventer at have et stærkt samarbejde med Canon og få fortalt endnu flere historier, som jo er grunden til, at jeg er fotograf,” siger Nikolai Linares.
Website: https://linares.dk/
Instagram: @nikolailinares
Laura Bisgaard Krogh, Danmark
Laura Bisgaard Krogh er freelance fotojournalist baseret i Aarhus, hvor hun primært har fokuseret på dybe personlige historier om unge og identitet. De nyeste projekter omhandler sårbare unge og teenagere.
”I mit fotografiske arbejde lige nu laver jeg historier om socialt udsatte unge piger, hvor jeg forsøger at vise, hvordan de har det - deres følelser, sindsstemninger og udfordringer i livet. Som Canon Ambassadør forventer jeg et spændende samarbejde, som hele tiden er i udvikling. Jeg håber, at vi sammen kan skabe opmærksomhed på de historier, som kameraerne er med til muliggøre,” siger Laura Bisgaard Krogh.
Website: https://www.laurakrogh.com
Instagram: @_laurakrogh
Canon Europe Ambassador Program
De tre nye fotografer er blevet en del af Canon Europe Ambassador Program, som i december 2020 er blevet udvidet med mere end 50 nye professionelle fotografer, heriblandt nogle af Nordens bedste og mest talentfulde professionelle fotografer. Med over 100 fotografer fra hele regionen er ambassadørprogrammet et af de mest mangfoldige i verden med ambassadører lige fra kunstfotografen Aida Muluneh fra Ethiopien til den arktiske marinebiolog og fotograf Audun Rikardsen fra Norge.
”Vi er stolte af at kunne starte et samarbejde med disse 11 nordiske ambassadører. De nordiske lande har en stolt tradition for fotografiets særlige kunst, men også for at dele vores evner og erfaringer. Netop det er formålet med ambassadørprogrammet: At de kan bruge hinanden, men samtidig inspirere andre til at tage kameraet op og skyde løs. Derfor er fotograferne fra Norden værd at følge i 2021,” siger Jenni Lindström, Marketing Director, for Canon Nordic.
Herunder finder du listen over de andre Canon ambassadører fra Norden. Har du lyst til at dykke ned i den samlede liste over alle Canons Ambassadører, kan du læse mere her.
Andre nordiske fotografer, som er værd at følge i 2021
Julie Pike, Norge
Website: http://www.juliepike.no
Instagram: @juliepike
Audun Rikardsen, Norge
Website: www.audunrikardsen.com
Facebook: @audunrikardsenphotography
Jonas Classon, Sverige
Website: https://jonasclasson.se/en/web
Instagram: @jonasclassonphotography
Magnus Wennman, Sverige
Instagram: @magnuswennman
Nana og Juhana Sumelius, Finland
Website: https://simeliussimelius.com
Instagram: @simeliussimelius
Valtteri Hirvonen, Finland
Website: https://www.valtterihirvonen.com
Instagram: @valtterihirvonen
Markus Varesvuo, Finland
Facebook: Markus Varesvuo
Instagram: @markusvaresvuo
Emner
Kategorier
Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.