Pressemeddelelse -

Tjenerelev fra Nørresundby aspirerer til landsholdet

I sidste måned blev der afholdt optagelsesprøve til det danske Tjenerlandshold i Odense. Her lykkedes det den 24-årige tjenerelev, Per Poulsen Tougaard, fra Comwell Hvide Hus Aalborg at blive optaget som aspirant. Jeg har verdens bedste job, siger en stolt aspirant. Til september kan han for alvor blive optaget på holdet.

Der var god og koncentreret stemning, da de fremmødte kandidater skulle igennem flere discipliner i forbindelse med optagelsesprøven, der blandt andet bestod i en skriftlig test, servietfoldning, rørt tatar, dekantering og semiblindsmagning af vin. Efter en vellykket dag lykkedes det den 24-årige tjenerleve, Per Poulsen Tougaard, at slippe igennem nåleøjet og blive optaget som en af de i alt tre aspiranter.

Per er født og opvokset i Viborg og i dag bosat i Nørresundby. I marts 2018 begyndte han som tjenerelev på Comwell Hvid Hus Aalborg. Et valg han aldrig har fortrudt.

”Jeg har verdens bedste job. For jeg for lov til at give andre mennesker oplever og minder, de ikke vil glemme. Uanset om det er til livets store fest eller en hyggelig middag for to,” siger Per.

Vin, mad, rejser og kultur fylder naturligvis en del i Pers hverdag, ligesom uddannelsen som tjener tager meget af hans tid. Per bestod sin svendeprøve og fik sølv lige før optagelsesprøven til Tjenerlandsholdet med to 12-taller og to 10-taller.

”Jeg er meget privilegeret, at have en arbejdsplads der bakker fuldt op om min uddannelse og udvikling. Vores overtjener, Mads Hahn Myrup, er ikke alene min nærmeste leder, han er også min mentor, som hver gang jeg skal til konkurrence står på sidelinjen, og som altid finder tid til sparring og hjælp mellem konkurrencer og skole,” udtaler Per.

Tjenerlandsholdet består af faglærte tjenere og tjenerelever med færdigheder og viden bredt fra branchen under ledelse af Heine René Egelund. Tjenerlandsholdet konkurrencer i ind- og udland – herunder de to største konkurrencer, VM og OL, som ligger med 2 års mellemrum. Deltagerne er derfor på holdet i længere tid og bliver en del af et netværk, hvor der trænes ca. 1 gang pr. måned i Odense. Holdets næste store konkurrence er VM i Luxemburg i 2022. 

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • gastro
  • gastronomi
  • hotel
  • elever
  • uddannelse
  • erhverv
  • tjener

Regions

  • Nordjylland

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med 16 hoteller i Danmark, et i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. I mere end 50 år har Comwell drevet specialiserede møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept. Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens specialuddannede MeetingDesignere. I dag servicerer de ikke kun traditionelle møder men også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events.

En atmosfærefyldt stemning og nordiske indretning kendetegner Comwells hoteller og venues. Med deres unikke placeringer ved enten natur, vand eller by har de appelleret til danske og udenlandske gæster gennem generationer, som har benyttet Comwell til ferier, weekend-, gourmet- og spaophold, bryllupper, konfirmationer, julefrokoster og andre af livets særlige begivenheder.

Siden 2015 har Comwell arbejdet målrettet med den grønne omstilling, hvilket har resulteret i prisen for Danmarks mest bæredygtige hotelkæde i 2019, 2020 og 2021. Alle Comwells hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze og er certificeret med turismens internationale miljømærke Green Key.

Comwell råder over 2855 værelser og 430 møde- og konferencelokaler. Koncernen, der hovedsageligt er ejet af Nic Christiansen Invest, omsatte for 867,6 mio. kr. i 2019 og beskæftiger i dag 758 medarbejdere – heraf 130 elever.

Læs mere om Comwell på comwell.com

Kontakt

Signe Kamper Kankelborg

Pressekontakt PR- og Kommunikationschef 23328577