Pressemeddelelse -

Tivoli A/S og Danske Spil A/S indgår partnerskab om Tivoli Casino

Tivolis onlinekasino har været en solid og synlig succes siden åbningen tilbage i 2012. Tiden er inde til et gearskifte, og derfor overtager Danske Spil nu driften af TivoliCasino.dk

Siden liberaliseringen af spillemarkedet i 2012, som gav tilladelse til online pengespil i Danmark, har Tivoli A/S drevet onlinekasino i Danmark med solid succes. Det er med ønsket om at styrke Tivoli Casino yderligere på det konkurrenceprægede marked, at Danske Spil A/S nu overtager TivoliCasino.dk. Med sit markedskendskab, sine stærke tekniske kompetencer og stordriftsfordele kan Danske Spil sikre den forsatte fremdrift for det veletablerede Tivoli-brand.

Aftalen består af en betaling for aktiverne relateret til TivoliCasino.dk, samt en integreret del, hvor Tivoli de næste 10 år modtager royalty fra Danske Spil for brugen af brandet TivoliCasino.dk. Efter de 10 år vil parterne evaluere samarbejdet om brandet og overveje, om der skal ske en forlængelse af dette.

Med aftalen vil brugerne få endnu bedre spiloplevelser, nye spil og løbende forbedringer af funktionaliteterne i det eksisterende Tivoli Casino-univers.

Danske Spil sendte sine første spil på markedet i 1949. Danske Spil, der er den største udbyder på spillemarkedet i Danmark, vil bidrage til, at TivoliCasino.dk i fremtiden står endnu bedre i konkurrencen på spillemarkedet. Der er tale om to danske erhvervsvirksomheder, der på hver deres måde, er nogle af de stærkeste indenfor underholdning, hvilket skaber helt nye muligheder.

Adm. Direktør for Danske Spil Susanne Mørch Koch siger:
Partnerskabet med Tivoli giver rigtig god mening for os i Danske Spil. Ligesom Tivoli er vi et brand danskerne kender, og ligesom Tivoli er vores mål at underholde og glæde danskerne på en god og ansvarlig måde. Vores spidskompetence er spil. Den kan vi bruge til at udvikle Tivoli Casino, og tage det til det næste niveau til glæde for både spillere og vores nye partnerskab”.

Tivolis direktør Lars Liebst siger:

”Vi er stolte af, hvad vi har nået med TivoliCasino.dk siden, vi lancerede det i 2012. Nu skal projektet have mere luft under vingerne, og vi glæder os til samarbejdet med Danske Spil, som kan give mange, nye kommercielle fordele. Det har været vigtigt for os at vælge en samarbejdspartner, der til fulde lever op til vores egne værdier, når det kommer til spil – herunder ansvarligt spil - og det har vi fået med Danske Spil”.

Mere Info:

Ønskes yderligere interview med Danske Spil og Tivoli: kontakt pressechef Torben Plank 22 23 74 40 mail tpl@tivoli.dkeller pressechef Marie Grabow Westergaard, tlf. 30851734, mail mgwe@danskespil.dk

Kort om Danske Spil

Danske Spil (oprindeligt Dansk Tipstjeneste) blev stiftet i 1948. I 1949 sendte Tipstjenesten den første Tipskupon på gaden og siden har firmaet udbudt spil til danskerne. I mange år var Tips det eneste spil, men i 1989 kom Lotto til og siden fulgte både Oddset og Quick hurtigt efter. Med liberaliseringen af spillemarkedet i 2012 og som følge af den teknologiske udvikling og stigende efterspørgsel udbyder Danske Spil i dag en bred vifte af spil fra klassikerne Lotto og Tips til online casino, Bingo og væddemål på alt fra fodbold til E-sport.

Danske Spil er sat i verden for at tjene penge til staten. Virksomheden består af to datterselskaber. Danske Licens Spil og Danske Lotteri Spil. Overskuddet fra Danske Lotteri Spil går til udlodningsmidlerne (tidligere tipsmidler). Udlodningsmidlerne bliver fordelt af syv forskellige ministerier efter en lovbestemt og fastlagt fordelingsnøgle og går til en lang række af almennyttige formål og i høj grad til det danske idræts- og foreningsliv. I 2018 gav Danske Spil over en mia. kr. til udlodningsmidlerne. Overskuddet fra Danske Licens Spil går til statskassen.

Den danske stat ejer 80 pct. af Danske Spil, mens Danmarks Idræts-Forbund(DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) hver ejer 10 pct. De to store idrætsorganisationer er også de to største enkeltmodtagere af udlodningsmidlerne, da de hver får omkring 250 millioner kroner årligt.

Danske Licens Spil udbyder alle de konkurrenceudsatte spil, såsom: Tips, Oddset, eOddset, Casino, Poker, Bingo og Dantoto. Danske Lotteri Spil udbyder alle de monopoliserede spil, såsom: Lotto, Vikinglotto, Eurojackpot, Keno og Quick

Kort om TivoliCasino.dk

Med åbningen af TivoliCasino.dk i juli 2012 gjorde Tivoli det muligt at opleve den unikke Tivoli-stemning udenfor Haven i København. TivoliCasino.dk tilbyder over 150 forskellige spil, heriblandt en række

unikke spil som Tivoli Bonanza og H.C. Andersen-inspirerede spil som f.eks. Fyrtøjet. Tivoli har haft spil i den fysiske verden i mere end 100 år

Kort om Tivoli

Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, var inspireret af parker, som han havde set i udlandet, da han fik Kongens tilladelse til at åbne Tivoli 15. august 1843.

Tivoli er i dag Danmarks største attraktion med knap 5 mio. gæster i 2018. Cirka 1/3 af gæsterne er turister. Forretningsområdet spænder over kørende forlystelser, live-musik på scenerne hver eneste dag i sommersæsonen, musik, teater og dans i Koncertsalen og Glassalen, events, møder og konferencer mm. Havens blomster og scenografi nyder ligesom de skiftende sæsoner stor anerkendelse blandt gæsterne.

Med 23 restauranter, 14 fastfood butikker, 5 barer og 2 caféer er Tivoli Københavns største udbyder af spisesteder. En række af dem har åbent året rundt. Herudover drives Nimb Hotel af Tivoli, der blev tildelt prisen ”Hotel Of The Year 2015” af Small Luxury Hotels of the World. I 2017 åbnede Tivoli Hjørnet med 16 nye spisesteder, restauranter, flere Nimb hotelværelser samt designbutik.

Inklusive lejere og forpagtere var Tivolis omsætning 1,5 mia. kr. i 2018. Besøgstallet for hele 2018 blev 4.854.000 gæster.

Ifølge BAV (Brand Asset Valuator) vurderer danskerne Tivoli til at være det 4. stærkeste brand i Danmark.

Tivoli er nr. 14 på Berlingske Business Guld Image 2017.

Tivoli beskæftiger 3.700 medarbejdere inkl. lejernes medarbejdere.

Emner

  • Sport

Kategorier

  • tivoli casino
  • tivoli
  • danske spil a/s

Kontakt

Kontakt vores presseafdeling

Pressekontakt 30851785 Danske Spil Presse arkiv