Pressemeddelelse -

Blød baba ganoush, hysterisk lækker hummus og fyldte auberginer …

Løber tænderne i vand? Hvis ikke, er det bare et spørgsmål om tid.
Det syriske kogebogsunivers i Syriens Gryder – en kulinarisk dannelsesrejseer fyldt med lækre opskrifter – og så meget mere!

Bogen syder og bobler af kærlighed til det syriske køkken og til en kultur, der har været igennem en 10 års borgerkrig uden en løsning i sigte. Kogebogen er derfor af en helt særlig støbning, da den både giver dig autentiske opskrifter, et blik ind i syrisk madkultur og hverdagsliv. Og så går hver en krone af dit køb til DRC Dansk Flygtningehjælps arbejde med at beskytte og hjælpe familier på flugt fra krige, konflikter og katastrofer. 

Der er dømt falafel, baba ganoush og tabbouleh, nye og spændende madoplevelser med kylling med citron og grønne oliven, rødbedemutable samt et væld af lækre salater og desserter.

Skab varme i efterårskulden hos flere end blot dem, du serverer retterne for, med Syriens Gryder – en kulinarisk dannelsesrejse.

I vedhæftede er nogle packshots af produktet til fri afbenyttelse. Sig endelig til, hvis I ønsker at modtage et anmeldereksemplar, som I kan bruge til udlodning i en konkurrence el.lign.

For yderligere information kontakt: butikken@drc.ngo

Related links

Emner

  • Madlavning

Kategorier

  • flygtningelejr
  • nødhjælp
  • dansk flygtningehjælp
  • borgerkrig
  • verdens flygtninge
  • syrien
  • flygtninge
  • fordrevne
  • hjælp
  • fattigdom

Regions

  • Hovedstaden

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) er en førende, international flygtningeorganisation, der støtter flygtninge og internt fordrevne hele vejen: under eksil, under bosættelse og integration i et nyt land og efter hjemkomst. Vi yder akut humanitær nødhjælp og beskyttelse. Vi støtter flygtninge og internt fordrevne til at blive selvforsørgende og inkluderet i værtssamfundet – og vi arbejder sammen med lokale samfund, civilsamfund og regeringer for at fremme og sikre rettigheder og fredelig sameksistens. Grundlagt i Danmark i 1956, 9.000 ansatte, 7.500 frivillige.