Gå til indhold
Kommende lastbilchauffører
Kommende lastbilchauffører

Pressemeddelelse -

Vognmænd ansætter og ansætter, men mangel på chauffører truer væksten

Chaufførmangel truer nu med at bremse væksten, mener vognmand. Tre ud af fire vognmænd har ansat nye chauffører i foråret, og halvdelen forventer at få brug for flere nye folk bag rattet de næste måneder, viser DEKRA’s seneste jobbarometer.

Landets godsvognmænd har travlt. Både med at fragte varer og med at finde og ansætte nye chauffører.

Den chaufførmangel, som har præget transportbranchen de seneste år, er nemlig stadig markant.

Det bekræfter det seneste beskæftigelsesbarometer for godsbranchen fra Danmarks største udbyder af transportuddannelser, DEKRA, som regelmæssigt tager temperaturen på beskæftigelsen i transportbranchen.

Mange ansætter nye chauffører

75 procent af de 293 adspurgte vognmænd svarer, at de har ansat nye chauffører inden for de sidste tre måneder.

Samtidig er der blandt vognmændene en stor tro på, at deres behov for ny arbejdskraft bag rattet vil vokse de kommende måneder.

Således svarer 50 procent af vognmændene, at de får brug for at ansætte flere chauffører i de kommende tre måneder.

Chaufførmangel bremser væksten

Der ligger dog ikke kun et positivt signal i det konstante behov for nye chauffører i transportbranchen, påpeger Peter Flensted, administrerende direktør i Viggo Petersens Eftf., som er en del af Fragtmanden.

”Den chaufførmangel, vi har oplevet i en række år, er på det seneste blevet endnu værre og er kommet til et punkt, hvor manglen på nye folk er blevet en reel bremse på væksten. Jeg kan ikke se, at problemet løser sig selv, så vi bliver nødt til at gøre noget drastisk for at få flere til at blive chauffører,” siger Peter Flensted.

Tag skridtet nu, hvis du vil være chauffør

Han opfordrer kraftigt alle, der har lyst til at arbejde som lastbilchauffør, til at tage skridtet og få de sidste kvalifikationer i hus.

”Der skal også lyde en bøn til A-kasser og jobcentre om at informere de ledige om, at der er mulighed for gode faste jobs, hvis man ønsker at arbejde i transportbranchen,” siger Peter Flensted.

Læs mere om den aktuelle jobsituation i den danske transportbranche på dekra.dk/barometer.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Om DEKRA

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA startede altså som en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene. Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Kontakt

Troels Lund

Troels Lund

Pressekontakt Kommerciel Direktør PR og kommunikation 31 63 20 30

Om DEKRA

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet. Mere end 300 kolleger skaber dagligt værdi, sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA i Danmark
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Danmark