Nyhed -

Olympisk update #1 fra Discovery Networks Danmark/Eurosport

Lindsey Vonn (amerikansk skiløber), Marcel Hirscher (østrigsk skiløber), Martin Fourcade (fransk skiskytte) og Jamie Anderson (amerikansk snowboarder) er bare nogle af de verdensberømte atleter, man kan følge fra den 9. februar, når de 23. olympiske vinterlege begynder i PyeongChang. Derudover deltager mindst 13 danske atleter ved legene. 

Velkommen til olympisk update fra Discovery Networks Danmark/Eurosport, hvor vi opdaterer dig på vinterlegene med indsigt, indhold og kommentarer fra Eurosports eksperter. 

Oplev Vinter-OL fra den 9. februar på Kanal 5, Eurosport 1, Eurosport 2, og se hvert et øjeblik af vinterlegene på streamingtjenesten Eurosport Player.

Olympisk update

Den 9. februar bliver den olympiske ild tændti den sydkoreanske by, PyeongChang. Det danske OL-hold tæller på nuværende tidspunkt 13 atleter, og med mulighed for at flere atleter tilslutter sig holdet i løbet af de næste par uger. Dags dato tæller truppen både curlingdamerne og curlingherrerne, stærkt anført af skipperne Rasmus Stjerne og Madeleine Dupont, ligesom de tre speedskatere Elena Rigas, Stefan Due Schmidt og Viktor Hald Thorup stiller til start i den genopstandne olympiske disciplin ’mass start’. Disciplinen er tidligere blevet testet ved ungdoms-OL, ligesom den optrådte ved det tredje Vinter-OL i 1932.

Kom helt tæt på de danske curlinghold

Når curlingturneringen begynder for mænd og kvinder d. 14. februar, så er Danmark repræsenteret ved Team Stjerne og Team Dupont, og den tidligere skipper og kommende OL-curlingekspert hos Eurosport Lene Nielsen mener, at Discoverys danske seere har masser at se frem til:

- Danmark har gode traditioner inden for curling, og sætter man sig ned og følger med i en sport som curling, så får man hele oplevelsen med. Som seer kommer man helt tæt på spillet og på spillerne. Som spiller kan man ikke gemme sig, da man kun er fire på holdet. Al taktik og strategi kan ses og høres, da spillerne har mikrofon på, hvilket giver seerne en unik adgang til sporten.

Danmark sender et rutineret herrehold afsted, der tidligere har vundet sølv ved både VM og EM, og det er da også dem, der bliver spået den bedste chance fra Lene Nielsen:

- Team Stjerne har spillet sammen længe, og består af en god blanding af unge spillere og spillere med masser af erfaring. Viceskipper Johnny Frederiksen har en enorm erfaring med sig, ligesom holdet har vundet sølv ved VM i 2016 og EM i 2010. De har prøvet det før, hvilket givetvis vil give dem noget ro. De skal ramme niveauet fra start til slut, komme godt fra start i turneringen og have marginalerne på deres side.

Dameholdet, som Lene Nielsen tidligere har været en del af, er ikke uden chancer i PyeongChang, og den tidligere topspiller mener, at Madeleine Duponts hold har én særlig fordel ved legene

- Team Duponts fordel er, at de som et af de eneste hold i PyeongChang kan spille helt frit. De er et nyt hold, som op til OL har haft svingende præstationer. Både Julie Dall Høegh og Mathilde Halse er reelt set stadig juniorer, og er nye på den store internationale scene, men skipper Madeleine Dupont og søster Denise Dupont er rutinerede og bliver vigtige for holdet, hvis de skal nå langt i turneringen.

Lene Nielsen har tidligere dyrket curling på allerhøjeste niveau, men på grund af en hofteskade er hun ikke længere aktiv på topniveau. I stedet tørner Nielsen ud på Eurosports OL-hold.

- Jeg glæder mig meget til at være en del af Eurosport under OL. OL er noget helt specielt, og det er første gang, jeg skal være med som ekspert. Jeg glæder mig til at følge de danske atleter og få et indblik i de andre vintersportsgrene.

Bode Miller tilslutter sig Eurosport

Når Eurosport blænder op for OL-dækningen den 9. februar, er det i selskab med nogle af de allerbedste nationale og internationale eksperter. Den tidligere ski-legende Bode Miller skal bemande det såkaldte Eurosport Cube-studie – et nybrud i dækningen af et vinter-OL, hvor seerne gennem augmented reality kan komme helt tæt på atleterne og sportsgrenene. Augmented reality er en teknologi, derkombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Ved hjælp af augmented reality får danskerne følelsen af at være der selv og kommer på den måde ekstra tæt på begivenhederne ved Vinter-OL. Eurosport Cube vil kunne opleves på Kanal 5 og på Eurosport 1 og 2 samt streamingtjenesten Eurosport Player, der er det eneste sted, hvor danskerne kan se alle begivenhederne fra De Olympiske Vinterlege.

Skilegenden Bode Miller tilslutter sig Eurosport i PyeongChang, hvor han skal bemande det såkaldte Eurosport Cube-studie.

Indhold fra Eurosport

Nedenfor findes embed-koder på gode klip og indhold fra Eurosport til fri afbenyttelse:

  • Top 5 af de bedste øjeblikke fra Bode Millers karriere
    Javascript:
    <script src="https://content.jwplatform.com/players/ICLgOJZO-9GtHyOIQ.js"></script>

  • Iframe:
    <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/ICLgOJZO-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>
  • Bliv helt klar til vinter-OL: Sådan fungerer curling
    Javascript:
    <script src="https://content.jwplatform.com/players/4wKEV9g2-9GtHyOIQ.js"></script>

    Iframe:
    <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/4wKEV9g2-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>
  • Bliv helt klar til vinter-OL: Sådan fungerer hurtigløb på skøjter
    Javascript:
    <script src="https://content.jwplatform.com/players/SQ09sXnR-9GtHyOIQ.js"></script>

    Iframe:
    <div style="position:relative; padding-bottom:56.25%; overflow:hidden;"><iframe src="https://content.jwplatform.com/players/SQ09sXnR-9GtHyOIQ.html" width="100%" height="100%" frameborder="0" scrolling="auto" allowfullscreen style="position:absolute;"></iframe></div>

Emner

  • Kriminalitet, jura, retsspørgsmål

Kontakt

Casper Felt

Pressekontakt Communications Manager Corporate Communications +45 31 10 63 84

Lena Bøgild

Pressekontakt PR-chef / Manager PR and Digital 20432919

Relateret materiale