Skip to main content

Aldrig langt til tanken i Danmark

Pressemeddelelse   •   Jul 10, 2019 12:53 CEST

Antal biler og tankstationer i Europa, biler per station. Kilde: Eurostat og Drivkraft Danmark

Tankstationerne udgør transportens rygrad i Danmark med mange stationer spredt ud over hele landet. Faktisk er Danmark et af de lande i Europa med det højeste antal stationer per bil.

Det giver naturligvis den enkelte station en udfordring i forhold til driften af stationen, når kundegrundlaget i form af antal biler er så lavt. Af samme grund er et betydeligt antal danske stationer over de seneste år skiftet fra bemandet til ubemandet drift, hvilket reducerer driftsomkostningerne.

Men for forbrugerne er det dejligt, at der aldrig er langt til tanken i Danmark og dermed til energi, mad, drikke og bilvask. 

Branchen står i dag for 99 % af energien til transporten. Vi har en afgørende rolle og et særligt ansvar for at holde hjulene i gang og samtidig sikre, at den grønne omstilling for alvor flytter ud på vejene.