Pressemeddelelse -

Emballagevirksomhed i Danmark vil udskifte plastemballage i supermarkederne

Den britiske emballagevirksomhed DS Smith med dansk hovedsæde i Grenaa, vil i samarbejde med industrien og regeringer sikre en reduktion af plast over hele Europa

Grenaa: d. 21. august 2019: Emballagevirksomheden har netop offentliggjort en ny rapport, der viser, at et årligt forbrug på 1,5 mio. tons plast inden for fem forskellige områder i supermarkeder i hele Europa, kan udskiftes med alternative løsninger.

Rapporten 'En transformation af supermarkedsgangene' er udviklet i samarbejde med White Space, som er en førende, britisk strategikonsulentvirksomhed. Rapporten peger på forskellige typer plastemballage, der er oplagte at erstatte med alternative, bæredygtige løsninger produceret i genanvendelige materialer. Det drejer sig eksempelvis om plastbakker til friske madvarer og krympefolie, der bl.a. anvendes på sodavandsemballage, som er meget udbredt i supermarkeder i hele Europa. De fem identificerede områder står for over 70 mia. stk. plastemballage årligt svarende til mere end 1,5 mio. tons plast.

Miles Roberts, CEO hos DS Smith kommenterer: "Det står klart, at vi alle har et ansvar for at gøre mere for at løse problemerne med plast. Vores forskning viser, at enkle ændringer i de anvendte materialer kan gøre en stor forskel for detailhandlerne og reducere plastforbruget med millioner af tons i løbet af det næste årti. Vi er klar over, at der ikke er nogen nem og hurtig løsning på problemerne, men vi ved, at bæredygtig fiberbaseret emballage har en stor rolle at spille og appellerer til forbrugerne og vores kunder, som sælger deres varer i butikkerne.”

Papir og bølgepap har en 85 procent recirkulationsgrad i Europa og giver yderligere fordele for brands med digitalt tryk og tilpasning til hver enkel kunde. DS Smith har identificeret følgende områder i detailhandlen, som er oplagte til nytænkning eller udskiftning:

1. Plastbakker: Ofte overset af forbrugerne på indkøbsturen – da deres eneste funktion er at holde produkterne på en bestemt række på hylden i supermarkederne. Plastbakkerne har mange andre alternativer og kan helt undværes fra supermarkedshylderne.


2. Plastemballage til friske madvarer
: Plastemballage til friske madvarer, som eksempelvis vindruer eller avocado, bruges i hele Europa, og der er en betydelig mulighed for udskiftning til alternative materialer.


3. Krympefolie:
Næsten alle læskedrikke, som eksempelvis en 24 stk. sodavandsbakke, er indpakket med et tyndt lag folie, når de sendes til supermarkederne. Alternativerne kan være emballering med bølgepap eller limløsninger. Disse betragtes som de bedste løsninger i fremtiden af DS Smiths panel i rapporten.


4. Plastemballage til færdigretter
: Emballagebehovene er mere komplekse i færdigretter-kategorien, da maden skal fragtes, inden den skal indtages og derudover se præsentabel ud. En udvikling i denne kategori er på vej, da der findes et stort potentiale for innovative løsninger.


5. Kød, fisk og ost
: Denne kategori repræsenterer betydelige muligheder for innovation og udskiftning med fiberbaserede løsninger.

Forbrugerne ønsker bæredygtig emballage

Der er en stærk opbakning til bølgepap blandt forbrugere på 55 procent sammenlignet med plast på 7 procent og polystyren på 1 procent i Europa. I mellemtiden er 85 procent af de europæiske forbrugere villige til at betale 12 pct. mere for bæredygtigt emballerede varer. Kun en tredjedel (36 pct.) af europæere mener, at brands og detailhandlere gør nok for at anvende mere bæredygtigt emballage.

Miles Roberts tilføjer: "De potentielle muligheder for udskiftning af plast i supermarkederne er bare toppen af isbjerget – især når man tænker på, hvor meget plast, der anvendes til emballering af varer i andre sektorer som eksempelvis e-handel og den industrielle sektor. Der er lang vej endnu, men med denne rapport, viser DS Smith viser vejen ved at identificere de mest oplagte muligheder inden for detailhandlen, og vi ser frem til at samarbejde med vores kunder omkring realiseringen af dette potentiale.”

De identificerede 1,5 mio. tons plast er kun en mindre del af de 20 mio. tons plastemballage, der produceres hvert år i Europa til forbrugsvarer, detail- og e-handlen.

Rapporten, som er bestilt af DS Smith, estimerer et totalt marked for udskiftning af plastemballager inden for de fem områder til omkring 50 mia. kr. årligt. Plastemballager til friske madvarer alene udgør et marked til en potentiel værdi på mere en 15 mia. kr. årligt.

Politiske initiativer er nødvendige

Hos DS Smith forsøger man at løse problemet via intelligent designede emballager i genanvendelige materialer, men også industrier og regeringer er vigtige spillere i omstillingen. Ud over samarbejdet mellem industrier og erhvervsliv opfordrer DS Smith regeringerne og politikerne i de enkelte lande til at gøre mere. I Storbritannien for eksempel, er der en række vigtige, kommende love, som vil påvirke sektoren. Det er initiativer som skatter på plast, et udvidet producentansvar, nye politikker for indsamling af plast og pantsystemer, der kan give en forbedret emballage-cirkularitet og fremme innovationen.

DS Smith vil være vært for en såkaldt ”Innovation Think-Tank” i Bruxelles i september for at støtte det løbende arbejde med at tackle plastudfordringerne og opfordrer industrien og andre relevante interessenter, der ønsker at samarbejde om at tilmelde sig her: https://www.dssmith.com/emf-partnership.

Administrerende direktør i DS Smith i Danmark, Christian Jacob Flarup stiller gerne op til interview. 

For yderligere information kontakt venligst:

Thony Bruun Jensen, Communication Manager, DS Smith Packaging Denmark

T: +45 7214 9226 M: thony.bruun.jensen@dssmith.com


Emner

  • Detailhandel

Kategorier

  • emballage
  • cirkulær økonomi
  • bæredygtighed

DS Smith er en førende, international leverandør af bæredygtig emballage fremstillet i bølgepap. Virksomheden er funderet på et cirkulært forretningskoncept, der ud over produktionsenheder, inkluderer egne genindvindingsanlæg og fabrikker til papirfremstilling.

Med hovedkontor i London og medlem af FTSE 100 fokuserer DS Smith på at skabe innovative bæredygtige emballageløsninger i 37 lande, og beskæftiger mere end 31.000 mennesker. DS Smith arbejder tæt sammen med kunderne for at levere løsninger, der reducerer kompleksiteten og leverer finansielle og miljømæssige resultater gennem hele forsyningskæden. DS Smiths historie kan spores tilbage til 1940'erne, hvor virksomheden blev stiftet af Smith-familien. I Danmark beskæftiger virksomheden 650 medarbejdere og har hovedkontor i Grenaa og fabrikker og kontorer i Vejle, Taulov og Taastrup.

Relateret materiale