Pressemeddelelse -

Lille nedskrivning af olie og gasproduktion i ny prognose

Energistyrelsen offentliggør nye prognoser, hvor produktionen af olie og gas er nedskrevet med henholdsvis 3 pct. og 1 pct. i forhold til sidste års prognose. Danmark ventes fortsat at være nettoimportør af olie, mens vi vil være nettoeksportører af gas til 2035 bortset fra i årene 2020 – 2021.

Energistyrelsen opgør samtidig en ny ressourceopgørelse, der viser at de samlede reserver og betingede ressourcer i den danske del af Nordsøen er 128 mio. m3 olie og 70 mia. Nm3 salgsgas pr. 1. januar 2019. I forhold til sidste års opgørelse er olieressourcerne nedskrevet med 4 mio. m3, mens gasressourcerne er opskrevet med 1 mia. Nm3.

Mindre olieproduktion i 2019

Olieproduktionen i 2019 ventes at blive 6,1 mio. m3, svarende til ca. 105.000 tønder olie pr. dag. Det er en nedskrivning på 6 pct. i forhold til sidste års skøn, der hovedsagelig skyldes, at Energistyrelsen forventer en mindre produktion på nogle af de større felter.

5-årsprognosen for gas er opskrevet med 6 pct.

Energistyrelsen forventer for 2019, at produktionen af salgsgas bliver 2,4 mia. Nm3, svarende til ca. 44.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. For 2019 er der er foretaget en revision af produktionen på nogle af de større felter, som samlet set fører til et uændret skøn for produktionen i 2019 i forhold til den tidligere prognose.

Skønnet for produktionen i perioden frem til 2023 er i gennemsnit opskrevet med 6 pct. hovedsagelig som følge af en revurdering af gasproduktionen på nogle af de større felter.

Figur: Produktion og langsigtet prognose for salgsgas

Se publikationen ”Ressourcer og prognoser, august 2019” på Energistyrelsens hjemmeside.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 25137846, tfh@ens.dk

Ingeniør Jan H. Andersen, tlf.: 33926653, jha@ens.dk

Specialkonsulent Allan Hansen Ekstrand, tlf.: 33927587, aek@ens.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • undergrund

Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv, god og stabil forsyning af el, gas, varme, vand og telekommunikation samt håndtering af affald.

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion, herunder efterforskning og indvinding, energiforsyning til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi og teknologiovervågning. Vi har også ansvaret for at understøtte den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren, som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt.

Energistyrelsen varetager Danmarks interesser på energi-, og forsyningsområdet i EU og søger gennem målrettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Kontakt

Ture Falbe-Hansen

Pressekontakt Pressechef Energistyrelsen +45 25 13 78 46

Laura Andersen

Pressekontakt Presserådgiver +45 33 95 09 06

Relateret materiale