Pressemeddelelse -

​Mødeeksperter varsler krav fra medarbejderne om mere effektive møder

Ifølge de to mødeeksperter Helle Dyrby Høy og Therese Waltersdorff har mange medarbejdere fået smag for kortere og mere effektive møder under coronakrisen. Derfor vender de nu tilbage til arbejdspladserne med forventning om en skærpet og mere effektiv mødekultur POST CORON.

Ja tak til mere arbejde – i arbejdstiden!

”Nu har vi endelig tid til at ARBEJDE i arbejdstiden” er en af de ting, vi ofte hører, siger Helle Dyrby Høy, forfatter og mødeekspert. ”Mange føler en lettelse over, at de onlinemøder, som vi indførte under coronakrisen, er kortere og mere effektive end fysiske møder. Det giver overskud til at udføre de arbejdsopgaver, som mange tidligere var fristet – eller nødt – til at sidde med om aftenen” siger Therese Waltersdorff, som i samarbejde med Helle Dyrby Høy er aktuel med bogen ”Guuud, har vi møde i dag…?”, som er en håndbog i effektiv mødeledelse.

”INDEN coronakrisen oplevede vi, som undervisere i erhvervslivet, en stigende frustration hos medarbejderne over ineffektiviteten af mange og tidskrævende møder, der hver dag afholdes i Danmark.

De to forfattere så det stigende behov for ændring af mødekulturen og besluttede at tage kampen op. Resultatet er nu på bordet: Nemlig en let tilgængelig håndbog i effektiv mødeledelse – skrevet i et sprog, der er til at forstå.

For at underbygge forfatternes egne erfaringer med kolde facts, foretog Therese Waltersdorff og Helle Dyrby Høy en mødelederundersøgelse. Det skabte overblik over, hvor problemerne ligger, hvor store de er og hvor ansvaret for problemerne ligger. Og samtidig gav det også værdifulde bud på, hvordan problemerne kan løses.

MØDEKULTUREN ER DEN HELT STORE SYNDER:

Tal fra undersøgelsen viser, at hele 56% mener, at mødekulturen er årsagen til tidsspilde på møder.

Det betyder, at vil du høste lavthængende frugter, opnå mere effektive møder og bedre resultater, så skal du begynde med at afdække den eksisterende mødekultur – og derefter tage nogle beslutninger.

Her er 3 konkrete eksempler på, hvad mødekultur dækker over:

1. TID: Ankommer, begynder og slutter I til tiden?

2. MOBILtelefon: Er det acceptabelt, at mødedeltagerne bruger telefonen under mødet, eller skal mobilen være slukket, nede i tasken eller måske helt uden for mødelokalet?

3. REFERAT: Er det aftalt inden mødet går i gang, hvem der tager referat? Og bliver beslutninger skrevet ind i referatet, så alle er enige om, hvilke beslutninger, der er truffet og hvem, der skal løse diverse opgaver hvornår?

De 3 punkter lyder banale, men ikke desto mindre, er det problemer, som nævnes gang på gang. Og dermed er det også et godt sted at begynde, hvis du vil øge effektiviteten. 

Emner

  • Erhverv

90% af mødedeltagere (jvf. mødelederundersøgelsen MØUS) føler de spilder tiden på ineffektive møder. Det har Therese Waltersdorff og Helle Dyrby Høy sat sig for at gøre noget ved. Redskaberne er bogen "Guuud har vi møde i dag...?", "Pixibog i onlinemøder", workshops, webinarer og foredrag.