Gå til indhold
De nye skilte er netop sat op ved Hussein Kleits CarPeople-værksted i Slangerup. Foto: PR.
De nye skilte er netop sat op ved Hussein Kleits CarPeople-værksted i Slangerup. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Nyt Slangerup-værksted bliver medlem af CarPeople-familien

Kort efter åbningen er værkstedet Kleit blevet en del af den voksende frivillige værkstedskæde CarPeople. Værkstedsejer Hussein Kleit glæder sig over samarbejdet med kæden, der deler hans værdier.

Med seksten års erfaring inden for salg og service af biler var Slangerups nye forhandler og værkstedsindehaver, Hussein Kleit, ikke i tvivl om, at han skulle slå til, da han i sommers fik muligheden for at købe værkstedet på Københavnsvej i Slangerup. I forbindelse med købet kontaktede han værkstedskæden CarPeople med henblik på at indgå et samarbejde.

– Jeg var ikke interesseret i et samarbejde med en hvilken som helst kæde. CarPeople har et rigtigt godt ry blandt mekanikere og kunderne. Desuden har CarPeople nogle gode værdier i forhold til kvalitet og kundeservice, som vi deler. Derfor er vi rigtig glade for at kunne tilbyde CarPeoples kunder i og omkring Slangerup muligheden for at få den velkendte gode service her, siger Hussein Kleit fra CarPeople Slangerup.

Værkstedet i Slangerup har været i fuld drift i et par uger, og inden længe er værkstedet, ligesom resten af kædens medlemmer, certificeret til service og reparation af el- og hybridbiler.


Ambitiøse værksteder er velkomne

Samarbejdet mellem Hussein Kleits nye værksted og CarPeople betyder blandt andet, at han kan tilbyde kunderne gode forsikringspriser, vejhjælp, service og ordentlighed i topklasse. Kædechef Finn Thomsen er glad for det nye medlem i CarPeople-familien.

– Som en frivillig kæde har vi et stort behov for at kunne stole på, at de værksteder, som tager CarPeople-kasketten på, rent faktisk også repræsenterer de værdier, vi står for: Forretningsudvikling, ordentlighed, samarbejde og selvfølgelig høj kvalitet. Vi er fuldkommen trygge i samarbejdet med Hussein Kleit, der driver virksomhed med styr på tingene, en høj kundetilfredshed og ambitioner for kvaliteten og fremtiden, siger Finn Thomsen, kædechef i CarPeople.

Finn Thomsen peger blandt andet på Hussein Kleits værksteds alsidighed som en stor styrke. Værkstedsindehaverens mekanikere kan håndtere alle typer biler fra mikrobiler til sportsvogne.


Elektriske ambitioner for værkstedet

Som en del CarPeople-pakken bliver det nye værksted i Slangerup certificeret til service på el- og hybridbiler. Dette ekstra hak i kursusbogen var en vigtig del for Hussein Kleit, der ser de grønne biler som fremtiden.

– Samarbejdet med CarPeople betyder, at jeg har fået en partner, der ligesom jeg har en målsætning om at være med helt i front inden for arbejdet med el- og hybridbiler. Det arbejde glæder vi os meget til at komme i gang med, siger Hussein Kleit.

Han forventer, at samarbejdet med CarPeople kommer til at spille en central rolle i opbyggelsen af en loyal kundegruppe hos det nye værksted.

– Med CarPeoples gode renommé er den opgave naturligvis blevet lidt lettere. Men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Vi vil arbejde hårdt for at sikre den kundetilfredshed, en loyal kundebase kræver, siger Hussein Kleit.


CarPeople er en landsdækkende værkstedskæde. Værkstederne udfører alle former for reparationer og service af din bil. CarPeople tilbyder blandt andet vejhjælp, online booking, landsdækkende garanti, lånebil og meget mere. www.carpeople.dk

Emner

Kategorier

Regions

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum