Overvægt hos børn skal ses som kronisk lidelse – det er biologisk krigsførelse

Ifølge en ny undersøgelse mener tre ud af fire danskere, at overvægt er et personligt ansvar. Børnelæger er dog af en anden opfattelse og vil have overvægt blandt børn anerkendt som en kronisk sygdom.

Blandt overvægtige og svært overvægtige børn lider 44 procent af søvnapnø, en tredjedel har fedtlever, halvdelen har forhøjet eller grænseforhøjet blodtryk, og 27 procent har forhøjet kolesterol. En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen, viser, at 76 procent af danskerne anser overvægt som et personligt ansvar. Spørger man i stedet de danske børnelæger, er opfattelsen en noget anden. Cilius Esmann Fonvig, der er læge, ph.d. og formand for udvalget vedrørende overvægt i Dansk Pædiatrisk Selskab, forklarer, at har man fået svær overvægt, så fører ens eget hormonsystem praktisk talt krig mod kroppen selv for at forsvare og bevare fedtmassen.

– Vi har nogle hormoner, som benhårdt bestemmer over kroppen. Hvis man mister fedt, fortæller de kroppen, at man skal finde mad, og samtidig skrues der ned for alle andre funktioner. Og selvom man har svær overvægt, så går kroppen stadig aktivt ind og forsvarer fedtmassen hormonelt, når man prøver at komme af med den. Summa summarum er svær overvægt en kronisk og alvorlig sygdom, der bliver værre med tiden, og bør betragtes som sådan, siger Cilius Esmann Fonvig.

På Fedmekirurgisk Center ved Privathospital Mølholm, der er et af de mest erfarne centre inden for fedmekirurgi i Skandinavien, fortæller klinikchef og fedmekirurg Thorbjørn Sommer, hvor vigtigt det er at sætte ind over for fedme i barndommen.

– Overvægt i barnealderen følger typisk med ind i voksenalderen – faktisk er det tilfældet for 90 procent af dem, vi behandler – og for rigtig mange resulterer det i en ekstremt dårlig livskvalitet langt op i årene. Hvis man diagnosticerer børneovervægt som en kronisk sygdom, bliver det nemmere at tage bedre hånd om problemet tidligt, og jo længere tid, man har overvægt, des større er risikoen for komplikationer, siger Thorbjørn Sommer.

Sundhedsvæsnet bør steppe up

Når man skal tabe sig, går anbefalinger typisk på, at man skal indtage mindre, end man forbrænder. Så enkel er virkeligheden desværre ikke, hvorfor den gode løsning på at komme overvægt til livs ej heller er nem.

– Kroppens hormonsystem vil forsvare fedtmassen med næb og klør, men ikke nok med det, den vil opretholde og ofte endda prøve at øge massen. Det er et komplekst hormonsystem, og almindelige mennesker kan ikke forventes selv at overskue alle de aspekter, der er nødvendige for at håndtere overvægt – vi beder heller ikke en kræftpatient om at sammensætte sin egen kemokur, siger Cilius Esmann Fonvig, og understreger:

– Har man svær overvægt, bør man derfor kunne få tilbudt professionel hjælp og vedvarende opfølgning. I dag er mange forløb på et halvt eller helt år, og det er jo dybt åndsvagt at behandle en kronisk sygdom i så kort tid. Uanset hvornår svær overvægt hos børn bliver anerkendt som den kroniske og alvorlige sygdom, det er, så skal man tilbyde den bedst tilgængelige behandling. Man bør komme i gang med at styrke indsatsen med det samme, også selvom det i starten vil presse sundhedssystemet.

Ved Fedmekirurgisk Center lever man i høj grad af at hjælpe mennesker med svær overvægt til varige vægttab via operation, som blandt andet ændrer de appetitregulerende hormoner, hvilket er årsagen til, at 80 procent af patienterne opnår varigt vægttab. Trods en åbenlys økonomisk interessekonflikt bakker klinikchefen op om, at lidelsen bør betragtes som kronisk.

– Hvis diagnosen ændres, så svær overvægt bliver en kronisk sygdom, får læger behandlingspligt. Det så jeg gerne. Er man først blevet voksen og har svær overvægt, er en fedmeoperation den eneste behandling, der medfører et varigt vægttab. Der er så meget dårlig livskvalitet forbundet med overvægt, og det starter med børnene, siger Thorbjørn Sommer.