Pressemeddelelse -

Bornholmerne har mest plads i deres huse, københavnerne bor trangest

Folk, der bor i parcelhuse, har de seneste fem år fået mere plads pr person i deres boliger. Bornholmerne har 67 m2/person, mens københavnerne må nøjes med 46 m2/person. Jo højere kvadratmeterpriser des færre kvadratmeter pr. person, viser analysen.

Der er blevet mere plads pr. person i danske parcelhuse de sidste fem år, men der er stor forskel på, hvor meget plads man har at boltre sig på, afhængig af i hvilken landsdel man bor i. Således er Bornholmerne dem, som har mest plads pr. person med 67 kvadratmeter pr. person, mens de, som bor trangest, er københavnerne, som i deres parcelhuse i gennemsnit må slå sig til tåls med 45,0 kvadratmeter pr. person. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Ifølge Peter J. Mattsen, som er administrerende direktør i Estate, er det en landsdækkende tendens, at vi generelt får mere plads i vores huse, og stigningen ser ud til være jævnt fordelt.

-Mere plads er en tendens, vi har set længe, og den kan både forklares med, at vi bygger større parcelhuse, men det skyldes også, at der er mange husstande med en eller få personer. Især mange ældre ender med at bo alene i parcelhuset, efter de har mistet deres ægtefælle, og så er der selvfølgelig også det faktum, at vi i Danmark har en høj skilsmisserate, siger Peter J. Mattsen.

At der er godt 17 kvadratmeter forskel på den plads, hhv. en bornholmer og en københavner råder over i sit hus, handler ifølge Peter J. Mattsen om økonomi.

-Vi kan se på statistikken, at der er en klar sammenhæng mellem kvadratmeterpriserne og den plads, vi har pr. person. København har de højeste kvadratmeterpriser, og derfor bliver plads en knap ressource, mens vi kan se, at fx bornholmerne og nordjyderne med lavere kvadratmeterpriser, simpelthen har mere plads end alle andre, siger Peter J. Mattsen.

Han hæfter sig dog ved, at københavnerne på trods af stigende kvadratmeterpriser de seneste år alligevel har fået mere plads.

-Pladsen pr. københavner faldt i årene efter finanskrisen, men det er altså lykkedes at øge arealet siden og trods heftige prisstigninger under pandemien også holde det, og det cementerer, at danskernes privatøkonomier er særdeles robuste, siger Peter J. Mattsen.

Kvadratmeter pr. person i danske parcelhuse, kilde: Danmarks Statistik

2017

2018

2019

2020

2021

Hele landet

58,3

58,5

58,8

59,2

59,6

Landsdel Byen København

45,6

45,7

45,7

45,7

45,9

Landsdel Københavns omegn

49,3

49,2

49,3

49,5

49,7

Landsdel Nordsjælland

54,7

54,9

55,2

55,6

55,9

Landsdel Bornholm

66,3

66,4

66,8

66,9

67

Landsdel Østsjælland

53,5

53,8

54

54,2

54,6

Landsdel Vest- og Sydsjælland

60,1

60,3

60,6

61,1

61,5

Landsdel Fyn

59,8

60

60,2

60,6

61

Landsdel Sydjylland

60,2

60,6

60,9

61,3

61,8

Landsdel Østjylland

57,5

57,8

58,1

58,3

58,7

Landsdel Vestjylland

61

61,3

61,6

62,1

62,6

Landsdel Nordjylland

62

62,3

62,8

63,3

63,8

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052