Gå til indhold
EL-Salg-kæden skal igennem sit internationale samarbejde i Euronics være med til at løfte den europæiske kvindefodbold. Foto: Michal Frimundt Petersen, HB Køge
EL-Salg-kæden skal igennem sit internationale samarbejde i Euronics være med til at løfte den europæiske kvindefodbold. Foto: Michal Frimundt Petersen, HB Køge

Pressemeddelelse -

EL-Salg skal være med til at løfte kvindefodbolden

EL-Salg-kæden skal igennem sit internationale samarbejde i Euronics være med til at løfte den europæiske kvindefodbold. Euronics International bliver officiel partner for al kvindefodbold under UEFA – herunder UEFA Champions League og EM i fodbold. Desuden bliver EL-Salg sponsor i HB Køge.

EL-Salg-kæden bliver nu en del af den internationale kvindefodbold. Kæden er en del af det internationale kædesamarbejde i Euronics, og dette samarbejde bliver nu en af hovedsponsorerne for europæisk kvindefodbold fra 2022 til 2025.

Euronics International har indgået en fireårig aftale med UEFA, som gør Euronics og dermed EL-Salg-kæden til officiel partner for alle kvindefodboldkampe under UEFA – herunder kvindernes Champions League, EM, U-19 og U17 EM samt kvindernes futsal-EM.

Derudover bliver Euronics også officiel partner på UEFA’s kampagne Together #WePlayStrong, som skal inspirere flere piger og kvinder til at spille fodbold.

Her og nu har EL-Salg-kæden selvsagt fokus på de danske kvinders optræden i de store europæiske turneringer – herunder Danmarks vej til EM samt HB Køges nylige optræden i Champions League. Dansk kvindefodbold er lige nu kendetegnet ved et særdeles stærkt landshold og en række stærke individuelle profiler, som giver nogle gode aktiveringsmuligheder for EL-Salg lokalt.

Målrettet støtte til HB Køge
I forbindelse med samarbejdet med UEFA, har EL-Salg desuden indgået en sponsoraftale med HB Køges kvindehold.

Holdet har på fineste vis repræsenteret dansk kvindefodbold i Champions League-gruppespillet, hvor det desværre ikke blev til nogen sejre, men til gengæld fik holdet lov at prøve kræfter med nogle af Europas største klubber.

”Deltagelsen i UEFA Women’s Champions League har været en kæmpe oplevelse for såvel holdet, fansene og sponsorerne. De to flotte sejre over tjekkiske Sparta Prag i kvalifikationsrunden betød, at HB Køge som alle ved havnede i en frygtindgydende gruppe C i selskab med toppen af poppen i europæisk kvindefodbold: De forsvarende Champions League-mestre fra FC Barcelona, Arsenal FC fra den engelske Women Premier League og TSG 1899 Hoffenheim fra den tyske Frauen Bundesliga”, lyder det fra HB Køge.

Euronics International er et indkøbsfællesskab, som samler mere end 11.000 butikker inden for forbrugerelektronik. I Danmark er Euronics Danmark A/S detailhandelshus for EL-Salg-kæden, Lyspunkt og Photocare samt Lysmesteren A/S fra 1/1 2022.

Læs mere om sponsoratet her...

Emner


Om Euronics Danmark A/S

Euronics Danmark A/S er med sine 160 butikker fordelt over hele landet Danmarks største detailhandelshus for frivillige detailkæder inden for hårde hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning. Euronics Danmark A/S er en del af den internationale buying group Euronics International, hvilket betyder, at butikkerne i Euronics Danmark A/S handler ind sammen med godt 11.000 andre butikker. Det gør samarbejdet til et af de største i Europa og sikrer butikkerne konkurrencedygtige sortimenter og priser.

Kontakt

Henrik Overgaard Hansen

Henrik Overgaard Hansen

Pressekontakt Administrerende direktør Euronics Danmark A/S

Vi handler internationalt, men sælger lokalt!

Euronics Danmark A/S er kædehus for detailkæderne EL-Salg, Lyspunkt, Photocare og Lysmesteren.

Euronics Danmark A/S
Niels Bohrs Vej 33B
8660 Skanderborg
Danmark