Pressemeddelelse -

Lysstærkt autofokusobjektiv til Canon

Samyang lancerer sin første portræt-tele på 85mm f/1.4 med autofokus. Et kompakt, let og vejrbestandigt objektiv til Canon-kameraer med full-frame.


Det nye Samyang AF 85mm f/1.4 EF giver høj ydelse i en lille, men robust pakke. Dette er objektivet til de Canon-fotografer, der elsker at tage portrætter med flot baggrundssløring (bokeh), men ikke ønsker at slæbe på unødvendigt stort og tungt udstyr. Vægten er på kun 485 gram, mens længden er 72 mm. Den avancerede optiske konstruktion er bygget til at matche spejlreflekskameraer med den højeste opløsning og full-frame-sensorer, men objektivet fungerer også fint på Canon-modeller med APS-C-sensorer.


Opgraderet autofokusmotor

For at sikre så hurtig, præcis og lydsvag autofokus som muligt har Samyang brugt sin nye, opgraderede autofokusmotor kaldet Dual LSM (Linear Supersonic Motor). Fokuseringen sker internt, hvor kun et enkelt linseelement bevæges, og det betyder, at objektivets længde er den samme uanset fokusafstand. Hvis du foretrækker at fokusere manuelt, har optikken en let tilgængelig AF/MF-omskifter og en bred, brugervenlig fokusring.

Blænden styres elektronisk, hvilket betyder, at du kan bruge alle de eksponeringsprogrammer og lysmålingsmetoder, som kameraet tilbyder.


Et objektiv med attraktiv bokeh

Samyang AF 85mm f/1.4 EF er ganske vist lille og let, men inde i det vejrbestandige hus er der blevet plads til 9 linseelementer opdelt i 7 grupper. Konstruktionen omfatter et hybrid asfærisk linseelement, der sikrer maksimal skarphed på selv de største blændeåbninger, som ofte anvendes til portrætfotografering.

Samyangs effektive UMC-belægning (Ultra Multi Coating) sikrer, at billederne altid gengives med høj kontrast, klarhed og en neutral farvegengivelse. For at reducere risikoen for reflekser i stærkt sidelys kan man montere den medfølgende modlysblænde. Blændeåbningen har 9 blændelameller, hvilket er med til at give en blød og attraktiv sløring af de områder i motivet, der ude af fokus.


Pris og tilgængelighed:

Samyang AF 85mm f/1.4 Canon EF kommer på markedet til juli.

Cirkapris: 4999,- kroner (inkl. moms).


For yderligere information: karsten.rath@focusnordic.dk


Sammenfatning over de vigtige funktioner

  • Lysstærk 85mm teleobjektiv med Canon EF-fatning (full-frame)
  • Hurtig og stille autofokus samt automatisk eksponering
  • Blød og smuk baggrundssløring (bokeh)
  • Høj skarphed og opløsning
  • Kompakt og let - kun 485 gram
  • Vejrbestandig konstruktion
  • 77 mm filterstørrelse


Specifikationer

  • Brændvidde: 85 mm
  • Største blændeåbning: 1.4
  • Billedformat: 24 × 36 mm (full-frame). Virker også til APS-C
  • Objektivfatning: Canon EF
  • Fokusering: Autofokus
  • Billedstabilisering: Nej
  • Optisk konstruktion: 9 linseelementer / 7 grupper
  • Mindste blændeåbning: 16
  • Nærgrænse: 90 cm
  • Maksimal forstørrelse: 0.11x (1:9)
  • Antal blændelameller: 9
  • Filterdiameter: 77 mm
  • Længde: 72 mm 
  • Diameter: 88 mm
  • Vægt: 485 gram
  • Medfølgende tilbehør: Modlysblænde, objektivdæksler

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • samyang
  • objektiv
  • 85mm
  • focus nordic
  • full-frame

Regions

  • Hovedstaden

Focus Nordic Denmark i Rødovre ved København er en del af Nordens største fotodistributør, Focus Nordic. Vores sortiment omfatter en række af de største agenturer inden for foto og tilbehør. Vores største agenturer inden for foto er Ricoh/Pentax, Polaroid og Panasonic, og på tilbehørssiden har vi Lowepro, Tamron, Velbon, Zeiss, Jobo, Steiner, Kowa, Hähnel, Energizer, Joby, Samyang, RoadEyes, Kenko, Nissin, LensPen, Ilford, Kodak, Polaroid og Novoflex. Derudover har vi vores egen produktlinje under navnet Focus. Focus Nordic er medlem af BSCI, som arbejder for bedre arbejdsvilkår. Se mere på www.focusnordic.dk

Kontakt

Karsten Rath

Nordic Marketing Director Overordnet nordisk marketing og produktansvar +45 44853436