Pressemeddelelse -

​Næste generations medarbejdere ønsker at kunne arbejde hjemmefra

At kunne arbejde hjemme i sengen lyder måske som en drøm, men er faktisk allerede virkeligheden for nogle. Selvom netop sengen måske ikke er det mest optimale sted til et møde, ses en stigende efterspørgsel hos unge efter at kunne være fleksibel i arbejdet og ikke være bundet til det fysiske kontor fem dage om ugen.

Muligheden for at kunne arbejde hjemmefra, fra en café eller i toget bliver mere og mere udbredt i vores digitaliserede samfund. Ifølge en undersøgelse, som virksomheden Fuze har udarbejdet, stiller stadig flere unge højere krav om teknologi, der netop muliggør arbejde hjemmefra eller andre steder uden for kontoret.

I dag ønsker unge i høj grad fortsat at arbejde i teams med kolleger og have muligheden for at kommunikere face-to-face. Det kræver naturligvis af virksomhederne, at de kan tilbyde ny teknologi i form af opdaterede it-værktøjer, der f.eks. understøtter video, chat og live stream-funktioner. Alt sammen for at tiltrække de unge, når de står og skal vælge deres fremtidige arbejdsplads.

Den opdaterede teknologi er nøglefaktoren, som de unge lægger stor vægt på. De enheder og apps og den software, der efterspørges, skal desuden gøre det muligt for medarbejderne at slippe for lange rejser og pendling til og fra arbejdet, når de nu faktisk ikke behøver være på kontoret fem dage om ugen. Møder, som lige så godt kan afholdes hjemmefra, skaber også bedre forudsætninger for en god og sund balance mellem arbejde og fritid. Hele 78 % af de unge ønsker at have mulighed for at arbejde hjemmefra, og der lader til at være en stigende frustration, når muligheden for hjemmearbejde ikke er normen.

Fleksibilitet på arbejdet efterspørges ikke bare af de unge. Blandt de voksne medarbejdere i undersøgelsen vil 37 % arbejde hjemmefra, mens 49 % gerne ville arbejde hjemmefra, men kan ikke gøre det eller vælger af andre grunde ikke at gøre det.

Tal: Herfra vil de unge helst arbejde

78 % Hjemmefra

57 % Kontoret

48 % Sengen

39 % Café

38 % Stranden

Rapporten er sendt ud til 5000 arbejdstagere i Europa og 2500 personer tilhørende ”The App Generation” (unge i alderen 15 til og med 18 år) Man dækker Frankrig, Tyskland, Holland, Norden og Storbritannien og undersøger:

* The App Generations forventninger til arbejdspladsen og virkeligheden

* Hvordan de etablerede arbejdstagere oplever arbejdspladsens teknologier

* Hvor og hvordan ansatte i alle aldre vil arbejde

* Hvad der påvirker ”The App Generation” på fremtidens arbejdsplads

Læs hele undersøgelsen her

Emner

  • Arbejdsliv

About Fuze

Fuze is a global, cloud-based unified communications platform. Designed for the way people work, Fuze powers business conversations and insights across the modern enterprise. With a single unified voice, video, and messaging application, people can now communicate anytime, anywhere, across any device. Headquartered in Cambridge, MA, Fuze has additional locations including New York, San Francisco, Seattle, Ottawa, London, Amsterdam, Aveiro (Portugal), Paris, Munich, Zurich, Madrid, Copenhagen, and Sydney. For more information, visit www.fuze.com.

Kontakt

Alex Warren / Emma Sandham

Pressekontakt Wildfire PR Agency +44 20 8408 8000