Gå til indhold
Dansk Folkehjælp Skolestarthjælp, PR foto
Dansk Folkehjælp Skolestarthjælp, PR foto

Pressemeddelelse -

Ny hjælpepakke til de fattigste børn i Danmark: Dansk Folkehjælps Skolestarthjælp sikrer ligeværdig skolestart for 500 børn i Danmark

Uddannelse er afgørende, når det handler om at bryde den negative sociale arv. Derfor har Dansk Folkehjælp valgt at sætte tidligt ind og understøtte børn af fattige familier med det helt nye initiativ: Skolestarthjælp. Projektet bidrager til, at alle børn, uanset familiens indkomst, får en ligeværdig start på deres fremtidige skole- og uddannelsesliv. 500 børn har modtaget deres Skolestart-hjælpepakke fra Dansk Folkehjælp i juli 2020.

Hver sommer starter 65.000 børn i skole. Første skoledag er spændende for de fleste børn, men for fattige familier i Danmark kan denne dag medføre en følelse af utilstrækkelighed og fortvivlelse. De har ganske simpelt ikke økonomi til at indkøbe de fornødenheder, som første skoledag kræver. Med Dansk Folkehjælps Skolestartshjælp modtager familierne en hjælpepakke med bl.a. skoletaske, penalhus, madkasse, drikkedunk, digitale læringsmidler og andre nødvendige remedier, så også børn fra fattige familier i Danmark kan møde op på første skoledag på samme vilkår som deres klassekammerater.

Uddannelse er vejen frem
Dansk Folkehjælp søsætter Skolestarthjælp for at give børn af fattige familier en chance for at bryde den negative sociale arv og ikke selv ende i fattigdom. Uddannelse og en positiv tilgang til læring er altafgørende for at give netop denne gruppe børn de bedste muligheder for en positiv oplevelse på den første dag i deres skole- og uddannelsesforløb. Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, fortæller:

”Skolestartshjælp skal hjælpe Danmarks fattigste og de mest udsatte børn med at få en værdig start på deres skoleliv og uddannelse gennem en succesfuld første skoledag. Det handler om at sætte ind tidligt, hvis børnene skal have en oprigtig chance, og det gør vi her. De fleste af de familier, der ansøger om støtte hos Dansk Folkehjælp, kategoriseres som langtidsfattige.
I Danmark er man langtidsfattig, hvis man har været afhængig af overførelsesindkomst i mere end tre år. Hos Dansk Folkehjælp ser vi ofte familier, der har været afhængige af overførselsindkomster i 10 år eller mere, og én af konsekvenserne ved langtidsfattigdom er ofte, at børnene også ender som langtidsfattige. Det skal vi have gjort op med”, konstaterer Klaus Nørlem.

Første organisation der tilbyder hjælp til skolestart
Dansk Folkehjælp er den første organisation, der tilbyder Skolestarthjælp til fattige familier i Danmark, og behovet har vist sig at være omfattende. I år, som er første gang organisationen har gjort det muligt at søge Skolestarthjælp, har i alt 1286 familier ansøgt om hjælpepakken. Organisationen har dog kun økonomi til at tilgodese 500 af ansøgerne.

For at modtage hjælp fra Dansk Folkehjælp skal ansøgeren være enlig forsøger på overførselsindkomst med hjemmeboende børn under 18 år.

  • I år er første gang Dansk Folkehjælp tilbyder Skolestartshjælp. Dansk Folkehjælp er den første organisation i Danmark, der tilbyder hjælp til første skoledag
  • 500 familier modtager Skolestartshjælp i 2020
  • I alt har 1286 familier søgt
  • Ansøgertallene fordeler sig på regionerne således:
  • Nordjylland: 111 ansøgere. Midtjylland: 261 ansøgere. Syddanmark: 309 ansøgere. København: 377 ansøgere. Sjælland: 228 ansøgere.
  • Familierne modtager en pakke til en værdi af 1500,-
  • Pakken består af en skoletaske, penalhus, madpakke, drikkedunk, let-læse bøger og opgavehæfter samt første skoledagstøj og en tablet.
  • Skolestarthjælp er iværksat med støttet fra Ole Kirk’s Fond, REMA 1000, Elgiganten og GoGift.

Vedr. presserelaterede spørgsmål kontakt Dansk Folkehjælp via:

Kristina Sindberg // kristina@have.dk // 2486 0184
Sofie Klindrup // sofiek@have.dk // 2548 3749

Om Dansk Folkehjælp
Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Det grønne kors er vores kendetegn, hvor frivillighed, solidaritet med de svageste og bæredygtighed i vores arbejde, er de grundlæggende elementer. Ved at støtte Dansk Folkehjælp, er man med til at være fortaler for de svageste i samfundet. Dansk Folkehjælp er en organisation med plads til forskellighed, der i gennemførelsen af vores arbejde tør gå nye veje.

Dansk Folkehjælp arbejder med tre centrale indsatsområder, forebyggelse- og førstehjælp, frivilligt socialt arbejde, og internationalt med katastrofe- og nødhjælp samt udviklingsprojekter.

Emner

Kontakt

Michael Feder

Michael Feder

Pressekontakt Adm. direktør +45 2243 4942
Anja Linnet

Anja Linnet

Pressekontakt COO // Chefrådgiver 22655348
Peter Pishai Storgaard

Peter Pishai Storgaard

Pressekontakt Seniorrådgiver

Emilie Selin

Pressekontakt Seniorrådgiver
Rikke Hesselholt

Rikke Hesselholt

Pressekontakt Seniorrådgiver 28433893
Stine Albrechtsen

Stine Albrechtsen

Pressekontakt Seniorrådgiver & Head of Aarhus

Louise Thuesen

Pressekontakt Seniorrådgiver
Sandra Nynne Vognstrup

Sandra Nynne Vognstrup

Pressekontakt Rådgiver 22863094
Julie Qvick Nielsen

Julie Qvick Nielsen

Pressekontakt Rådgiver
Amalie Søndergaard

Amalie Søndergaard

Pressekontakt Rådgiver 28 58 81 50
Sara Jeppesen

Sara Jeppesen

Pressekontakt Juniorrådgiver
Kathrine Clemmensen

Kathrine Clemmensen

Pressekontakt Juniorrådgiver 22902645

Jesper Bæk Nielsen

Pressekontakt Projektassistent 23270297
Gitte Nikolajsen

Gitte Nikolajsen

Pressekontakt Rådgiver PR & Kommunikation +45 41 42 62 82

Ole Winther

Pressekontakt Chefrådgiver, head of Public Affairs +4551617151
Picasa Emily Askjær Grand

Picasa Emily Askjær Grand

Pressekontakt Juniorrådgiver 30138880
Emma Gerlund

Emma Gerlund

Pressekontakt Projektassistent 61728521
Sofie Ugilt

Sofie Ugilt

Pressekontakt Projektassistent 22518548
Stine Søgaard Røhe

Stine Søgaard Røhe

Pressekontakt Projektassistent 50587303
Maya Fernel

Maya Fernel

Pressekontakt Projektassistent 40153551

Om os

For os handler kommunikation ikke blot om at råbe højt, eller om for enhver pris at trænge igennem lydmuren i et tiltagende kaotisk mediebillede.

For os handler kommunikation om troværdighed. Om substans. Om at sætte dagsordener. Inden for kulturens verden, i erhvervslivet, i politisk sammenhæng – og i samfundet som helhed.

Vi favner bredt i vores opgaveportefølje, og vores spidskompetencer ligger inden for udvikling af storytelling, strategisk udvikling af brands, oplevelsesbaseret kommunikation og den direkte kontakt med medierne.

Tre årtiers erfaring har gjort os til et af Skandinaviens førende kommunikationsbureauer, og på årsbasis gennemfører vi 150 projekter.

Vi kvalificerer vores samarbejdspartneres historier og sikrer dem gennemslagskraft i offentligheden. Vi folkeliggør substansen, og vi sikrer mediernes interesse for både det brede og det smalle. Vi navigerer sikkert og målrettet gennem medielandskabet, og vi er garant for synlighed, der skaber merværdi – og gør en forskel.

HAVE Kommunikation
Hillerødgade 30 B
2200 København N
Danmark