Pressemeddelelse -

5 råd til en god start på studiet

Dette indhold er sponsoreret

Det er den tid på året igen. Du har endelig fået juleferie og glæder dig nok mest af alt til at spise and, kartofler og brun sovs. Men rundt om hjørnet venter skolestarten igen. Du skal tilbage til bøgerne og en dagligdag bestående udelukkende af kaffe, søvnmangel og irriterende deadlines. Måske kender du følelsen, eller måske er du én af de heldige, der har vinterstart og netop glæder dig til dit første semester på drømmeuddannelsen.

Få styr på din boligsituation

En af de absolut største stressfaktorer for nye studerende er deres boligsituation. Ofte betyder nyt studie også ny by. I de større byer er der ofte kamp om de gode lejligheder. Hvis du er interesseret i at komme de andre studerende i forkøbet, så skal du begynde din søgen efter en lejebolig tidligere, end du tror.

Sæt dig ind i materialekrav

De fleste studier kræver i dag, at du har anskaffet dig en bred vifte af bøger inden studiestart. Mange uddannelser vil typisk sende en liste via mail eller offentliggøre kravene på deres hjemmeside. Sørg for, at du har styr på indkøbene i god tid, så kan du også sikre dig de bedste priser. Der er ofte en masse penge at spare ved at købe bøger fra tidligere studerende på uddannelsen - eller ved at vælge en online version.

Start stille og roligt

Starten på et helt nyt studie betyder også starten på en ny hverdag. Du skal pludselig vænne dig til at arbejde mere selvstændigt og disponere din tid på en ansvarlig måde. Det betyder samtidig, at dine rutiner vil blive vendt lidt på hovedet - og det er ligegyldigt, hvorvidt du kommer direkte fra gymnasie eller fra sabbatår. Det er vigtigt, at du i de første par uger på studiet ikke planlægger alt for mange aktiviteter. De mange nye indtryk vil typisk gøre dig mere træt end normalt. Derudover skal du forvente, at der i løbet af de første par uger vil opstå flere spontane aktiviteter med studiet, som du selvfølgelig gerne vil kunne deltage i.

Kend dine styrker og svagheder

Der kan dukke mange spørgsmål op i den første tid på studiet; er det mon noget for mig? Passer jeg ind? Får jeg nogle venner? osv. Det vigtigste for dig at vide er, at du bestemt ikke er alene om disse tanker. Alle er nervøse, når de starter et nyt kapitel i deres liv. Her er det vigtigt, at du er ærlig omkring dine styrker, svagheder og behov. Måske har du ikke behovet for at være social på studiet, mens dine styrker bunder i det faglige. Måske har du gode sociale færdigheder, men kæmper med koncentrationen. Kender du dine stærke og svage sider, så ved du også, hvor du skal søge hjælp, når det bliver svært. 

Related links

Emner

  • Uddannelse