Gå til indhold
Bekymrende fald i antallet af ansøgere til it-uddannelserne

Pressemeddelelse -

Bekymrende fald i antallet af ansøgere til it-uddannelserne

3.211 unge søgte i år ind på de it-faglige uddannelser som 1. prioritet, hvilket er et fald på 6% i forhold til sidste år. Et fald i interessen for it-faget der bekymrer både Dansk Erhverv og IT-Branchen.

Med 93.388 ansøgere til de videregående uddannelser, er der tale om et lille fald på en procent i forhold til sidste år. Desværre ser faldet ud til at være meget større, når man ser på ansøgningerne til it-uddannelserne.

Antallet af ansøgere på it-uddannelserne er faldet fra 3.408 i 2020 til 3.211 i 2021, hvilket svarer til et fald på 6%. Og det er en ærgerlig udvikling, hvis man spørger IT-Branchen og Dansk Erhverv.

”Erhvervslivet mangler allerede i dag ingeniører, økonomer og ikke mindst it-specialister, derfor er det stærkt bekymrende, at søgetendensen er for nedadgående. Verden, Danmark og dansk erhvervsliv står midt i en rivende digital udvikling. Vi har allerede i dag stor mangel på it-specialister, så bliver det et kæmpe problem. Det kan i sidste ende komme til at koste dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund dyrt. Det her er en alarmklokke, der ringer, og alle aktører på området må op i gear for at få vendt udviklingen,” siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Også en efterspurgt kompetence i fremtiden

Allerede nu mangler der 7.600 it-folk alene i it-branchen, og ifølge en ny rapport fra IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA kommer vi til at mangle op imod 22.000 it-specialister i Danmark i 2030.

”Hele arbejdsmarkedet skriger efter it-specialister. Næsten halvdelen af de danske it-virksomheder har helt måtte opgive at besætte stillinger, fordi der simpelthen ikke er folk nok på markedet. Det koster vækst ikke bare i it-branchen, men i hele det erhvervsliv, der har så hårdt brug for at komme videre. Det betyder også, at vejen tilbage til fuld vækst i dansk erhvervsliv bliver længere,” udtaler Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.

Arbejdsmarkedet efterspørger især de tunge it-specialister som softwareudviklere, it-projektledere og sikkerhedseksperter. Derfor glæder det også IT-Branchen og Dansk Erhverv, at der f.eks. er kommet 6% flere ansøgninger til IT-Universitet i forhold til sidste år.

Flere pladser – ikke bare flytte pladser

Sidste år etablerede politikerne bl.a. på IT-Branchens varme opfordring en pulje til ekstra uddannelsespladser – en pulje, der især betød etableringen af ekstra it-uddannelsespladser og gav et rekordoptag, hvilket vækkede jubel på arbejdsmarkedet.

Dette forår har politikerne gået en ny vej og netop vedtaget et nyt forlig, der sætter en målsætning om at udflytte en række uddannelsespladser ud af storbyerne. Noget der vækker bekymring i IT-Branchen.

”Der er brug for at skabe nye it-uddannelsespladser – ikke bare flytte rundt på dem. Der er ansøgere og lokal efterspørgsel efter kandidaterne i storbyerne, så vi frygter en stigende udfordring med mangel på arbejdskraft, hvis pladserne bare flyttes ud. I stedet er der brug for at skabe nye pladser både indenfor og uden for storbyerne,” slutter Mette Lundberg.

Fakta om antallet af ansøgere:


Emner

Kategorier


IT-Branchen - Vi giver dig koden til vækst
IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse.

Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark