Gå til indhold
Datatilsynets brændende ønske om bøder rammer de mest udsatte borgere

Pressemeddelelse -

Datatilsynets brændende ønske om bøder rammer de mest udsatte borgere

Iveren efter at kunne statuere et eksempel, har fået Datatilsynet til bevidst at holde et datalæk åbent i flere måneder. Dermed ignorerer Datatilsynet den rådgivningspligt, som de er sat i verden for at håndtere.

”Stands ulykken og giv derefter hjælp.” Det er det første, alle børn og voksne lærer, når der sker uheld og ulykker. Men sådan har Datatilsynet det åbenbart ikke. Her prioriteres ønsket om at politianmelde og udstede størst mulige bøder frem for borgernes sikkerhed og hjælp til virksomheder,” siger Birgitte Hass, adm. Direktør i IT-Branchen.

Et tydeligt eksempel på dette er i sagen om terapiportalen GoMentor, hvor et datalæk blev hemmeligholdt overfor virksomheden og dens brugere i tre måneder.

Datatilsynet var mere interesseret i at indsamle data for at afdække omfanget af problemet, end at sørge for at hullet blev lukket. Og som følge heraf lå data om de personer, der havde brugt portalen til at søge psykologhjælp, frit tilgængelige.

”Vi taler om nogle af de mest udsatte og skrøbelige mennesker i Danmark, som Datatilsynet bevidst undlader at hjælpe, fordi de hellere vil statuere et eksempel. Dermed har Datatilsynet fuldstændigt misforstået deres vigtigste rolle, nemlig at være med til at lukke eventuelle sikkerhedshuller gennem rådgivning og hjælp til virksomhederne,” udtaler Birgitte Hass.

GoMentor blev heller ikke underrettet, så de kunne lukke hullet. De blev til gengæld politianmeldt af Datatilsynet, hvilket de først blev gjort opmærksom på, da en journalist kontaktede dem.

”Det svarer jo til, hvis politiet opdagede en bil, hvis bremser ikke virkede, og så lod den køre rundt i tre måneder for at indsamle beviser for, hvor mange ulykker den kunne nå at begå. Sådan bør ingen offentlig instans agere – og slet ikke når det handler om udsatte borgere,” siger Birgitte Hass.

IT-Branchen lancerede tidligere i år et sikkerhedskodeks for indrapportering af sikkerhedsbrister, som netop fortæller, hvordan man som virksomhed, borger og offentlig instans skal agere, hvis man falder over et sikkerhedsbrist.

”Et af de væsentligste principper fra dette kodeks er, at man hurtigst muligt skal meddele rette systemejer eller it-leverandør, når man bliver opmærksom på fejl og sikkerhedsbrister. Vi kunne kun ønske os, at Datatilsynet agerede herefter og holdt fokus på at stoppe hullet og derefter at sikre, at det ikke sker igen,” slutter Birgitte Hass.
  

Emner

Kategorier


Visionen for IT-Branchen
Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske. Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Sådan gør vi det

  • Sætter den politiske agenda og påvirke lovgivningen, så det bliver enklere for vores medlemmer at drive forretning til glæde for fremtidens digitale samfund
  • Fremmer medlemmernes internationale konkurrenceevne og lønsomhed gennem kundevendte events, arrangementer og møder
  • Styrker medlemmernes forretning ved at tilbyde medlemsservices indenfor bl.a. juridisk rådgivning, presse og kontraktskrivning
  • Er den førende brancheforening i Danmark, der tilbyder et stærkt netværk, hvor man forstår, at ansvar forpligter, og hvor man mødes, deler erfaringer og finder nye forretningsmuligheder

Kontakt

Rune Fick Hansen

Rune Fick Hansen

Pressekontakt Kommunikationschef +45 27 83 90 38
Mette Lundberg

Mette Lundberg

Pressekontakt Direktør for Politik & Kommunikation +45 27 16 13 80

Om IT-Branchen

IT-Branchen er en af Danmarks største brancheorganisationer for it- og televirksomheder. Vi har eksisteret siden 1917 med blot få medlemmer dengang - nu favner vi mere end 800, og sidste år bød vi velkommen til mere end 100 nye medlemmer.

IT-Branchen
Slotsholmsgade
1217 København K
Denmark