Pressemeddelelse -

itelligence ekspanderer med opkøbet af EINS Consulting

Stockholm, den 28. marts 2018. SAP partner itelligence Sverige opkøber EINS Consulting for at styrke sig i forhold til svenske og nordiske kunder og fastslår dermed sin position som en førende SAP full-service leverandør i Norden.

Fra den 1. april 2018 vil EINS Consulting blive en del af konsulenthuset itelligence. EINS Consulting er en erfaren SAP partner med kompetencer inden for Enterprise Resource Planning, Analytics samt Change & Transformation. EINS Consulting har ligeledes et kompetent Customer Experience team, som ved hjælp af digitale løsninger hjælper kunder med at strømline deres CRM-processer.

"Med opkøbet af EINS Consulting vil vi få et stærkt fundament i Sverige og kunne tilbyde meget konkurrencedygtige ydelser til det svenske marked. En stærk lokal tilstedeværelse kombineret med vores internationale styrke er afgørende for de ydelser, vi tilbyder vores kunder med globale projekter”, siger Nicolaj Vang Jessen, Executive Vice President, Head of Nordic and Eastern Europe, itelligence.

Norbert Rotter, CEO itelligence AG fortsætter: "Dette opkøb er et yderligere skridt i forbindelse med vores vækst og strategi mod at blive en ledende SAP full-service leverandør i hele Norden".

EINS Consulting supporterer i dag kunder over hele Sverige. EINS Consulting har kontor i World Trade Center, Stockholm, som fremover vil blive det nye itelligence kontor for alle 65 medarbejdere.

"Vi ser meget frem til at blive en del af itelligence. itelligence er en af de mest kompetente SAP partnere, som formår at kombinere international styrke med lokal tilstedeværelse. Dette passer perfekt med EINS Consulting’s strategiske ambition om at tilbyde vores kunder en velafprøvet portefølje af industriløsninger, serviceydelser og specialkompetencer samtidig med, at vi tilbyder vores ansatte et internationalt arbejdsmiljø med mange muligheder, siger CEO i EINS Consulting, Milco Österholm, som fremover vil have rollen som Managing Director i itelligence Sverige.

Om itelligence

itelligence er en førende international full-service leverandør af SAP løsninger med mere end 7000 højt kvalificerede medarbejdere i 24 lande. itelligence har fået tildelt en lang række SAP Partner-priser, herunder SAP Hybris Gold Partner og Global Value Added Reseller. Derudover er itelligence en SAP certificeret cloud service provider og SAP Platinum Partner. itelligence arbejder med komplekse projekter i SAP-løsningsbaserede miljøer over hele verden. itelligences support til SAP-løsninger spænder lige fra rådgivning, licensiering, applikationstjenester og hosting til branchespecifikke løsninger. I 2017 genererede itelligence et overskud på EURO 872,2 millioner.

Om EINS Consulting

EINS Consulting blev grundlagt i 2007 og har 38 medarbejdere. EINS Consulting fokuserer på SAP ERP, CRM, Analytics og Change & Transformation, og arbejder med kunder i hele Sverige. EINS Consulting vandt i 2013 og 2014 Dagens Industris DI Gazelle Award.

Related links

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • consulting
  • sap
  • it
  • opkøb
  • acquisition
  • einsconsulting
  • itelligence

itelligence er specialiseret i rådgivning, salg af software, hosting og application management, baseret på dybdegående viden om forskellige industrier og forretningsindsigt. Vi er eksperter i ERP og forretningsløsninger fra SAP, Qlik og Tableau. itelligence Nordic blev oprindeligt grundlagt af de mest erfarne konsulenter i branchen – folk som forstod frihed under ansvar og som ikke var bange for at tænke anderledes til fordel for kunderne, firmaet og holdet. Resultatet er, at der nu er både en bredde og en dybde i vores services og i vores forhold til vores kunder og deres arbejdsgange, som få – om nogen – kan matche. I dag efterlever vi stadig de samme høje standarder og værdier, selvom vi er vokset fra 20 medarbejdere i 2004 til mere end 400 i 2017 i Danmark, Norge og Sverige, og er blevet kaldt et af Nordens hurtigst voksende og dygtigste rådgivningsfirma

Kontakt

Jane Pedersen

Pressekontakt Head of Marketing itelligence Nordic

Relateret materiale

Relaterede events