Gå til indhold
Diesel Dok ApS i Herning bliver nyt IVECO serviceværksted for IVECOs tunge lastbiler

Pressemeddelelse -

Diesel Dok ApS i Herning bliver nyt IVECO serviceværksted for IVECOs tunge lastbiler

Pr. den 1. april 2021 bliver et af Jyllands kendte lastbilværksteder autoriseret serviceværksted for IVECOs lastbiler - S-Way, X-Way, Stralis og Trakker samt Eurocargo.

Diesel Dok ApS har siden 2004 drevet et moderne og meget velrenommeret lastbilværksted på Transportcentervej 15 i Herning lige ud til afkørsel 39 ved Herningmotorvejen, og den centrale placering har givet dem mange kunder fra store dele af landet.

Ud over at være Service Partner for MAN T&B har Diesel Dok ApS specialiseret sig i servicering og reparation af alle former for dyretransporter, hvilket stiller store tekniske krav til værkstedets kompetencer og fleksibilitet, når uheldet er ude.

”Vi reparerer og servicerer alle lastbilmærker, og jeg har tidligere arbejdet med IVECO, så jeg glæder mig til at genoptage arbejdet med de mange spændende produkter, som IVECO til stadighed introducerer”, fortæller Claus Ackermann, som sammen med Mads Andsbjerg og Jørgen Knudsen, er de kendte ansigter hos Diesel Dok ApS.

”Vi er glade for aftalen med Diesel Dok ApS, og jeg er sikker på, at vore nuværende samt nye kunder i Midt- og Vestjylland vil sætte pris på den kompetence og det høje serviceniveau, som Claus Ackermann og Mads Andsbjerg står for”, udtaler Kåre Neergaard, Business Line Manager Medium & Heavy Trucks.

”Området Herning og Holstebro er et vigtigt område for IVECO, og på trods af de stærke konkurrenter, vi er oppe imod, ser vi ganske mange muligheder for at få flere IVECO-køretøjer ud på vejene”, slutter Kåre Neergaard.

Salget af nye IVECO-lastbiler i området vil blive varetaget af IVECO Danmark A/S, idet salgskonsulent Hans Kristensen fortsat vil betjene det midt- og vestjyske område.

”Med indgåelsen af aftalen med Diesel Dok ApS, og med Ole Winther Auto ApS’ opstart som IVECO Daily-forhandler i Lind, er vi dækket godt ind, når Thybo Biler i Herning ophører i midten af næste år”, udtaler Håkan Jönsson, Business Director, IVECO North Europe & Baltics.

”Vi oplever en stor interesse for vore lastbiler efter introduktionen af den nye IVECO S-Way, og specielt gas-versionen har kunder, som kører sydover, taget godt imod. I den kommende tid vil vi fortsat have fokus på den miljøvenlige transport indenfor trækkersegmentet, ligesom vi har fuldt modelprogram af IVECO S-Way og X-Way langschassier til distribution og entreprenørkørsel”, slutter Håkan Jönsson. 

Emner

Kategorier


IVECO er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). IVECO udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer.

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3,3 til 7,2 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 22 tons, og det tunge segment over 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og IVECO WAY-serien med landevejsmodellen IVECO S-WAY samt IVECO X-WAY til lettere terrænkørsel. Desuden producerer koncernen, under navnet IVECO Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer.

IVECO har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum