Pressemeddelelse -

Dansk design trender: Indret hjemmet med Dansk Design Leksikon

I mere end 100 år har dansk og nordisk design udmærket sig på verdens designmarked. Det har haft sine op- og nedture i løbet af den lange historie, men nu er dansk design tilbage som en af de hotteste trends i indretningen – både i Danmark og udlandet.

Kan du heller ikke stå for den minimalistiske og elegante indretningsstil, er det bare med at komme i gang med den store istandsættelse derhjemme. Research dig til din nye yndlingsdesigner og find ud af, hvordan du bedst indretter dit hjem med flotte designmøbler og nips.

Hvem er Dansk Design Leksikon?

Hvis du også synes, at det danske designmarked er stort og fyldt med massevis af nye og klassiske designere, er Dansk Design Leksikon din redning. Det er et opslagsværk, hvor du finder en liste over danske designere og inspiration til at indrette dit hjem med dansk design.

Du kan trykke ind på flere af designerne og læse om dem og deres forskellige værker og møbler. Bliv klogere på dine yndlingsdesignere, lær nye designere at kende og bliv inspireret til at investere i et af de kendte og stilede danske design.

Find inspiration til hjemmet

Du finder masser af indretningsinspiration til kontoret, stuen og spisestuen. Siderne bliver ofte opdateret med nye møbler og idéer, så du altid er med på den nyeste designmode. Du kan for eksempel læse en komplet guide til et godt hjemmekontor med alt fra ergonomiske kontorstole til belysning, eller finde ud af, hvilken type sofa du skal vælge til at pryde din stue.

Hvorfor elsker udlandet nordisk design?

De seneste år har dansk design bredt sig ud over landegrænserne. Generelt er de nordiske lande kendt for godt design, og dansk, nordisk og skandinavisk design er næsten synonymer i resten af verden. Det nordiske design roses blandt andet i udlandet for, at det ikke bare er møbler for synets skyld. Hvert møbel er et stykke kunst, men det er kunst med et lige fokus på funktion og udseende.

Nyt begreb i designverdenen: New Nordic

Skandinavisk design handler ikke længere kun om minimalisme med sort og hvid som gennemgående tema. Den nye retning kaldes new nordic og omfatter design fra de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island – og mere specifikt også Grønland, Færøerne og Åland. New nordic handler om den elegante enkelhed ved minimalisme, men med et hyggeligt, varmt og personligt touch.

Det handler om at indrette hjemmet med færre ting, og om at vælge ting der fungerer godt og er smukke samtidig. Hvis du indretter med new nordic-stilen, skal du gå efter møbler med rå, naturlige materialer som træ, beton, siv og lignende, og du skal bryde det naturlige, rå look med bløde tekstiler og nips i flotte, varme og påfaldende farver.

Related links

Emner

  • Livsstil

Kategorier

  • dansk design
  • design
  • indretning
  • interiør
  • møbler
  • nips
  • inspiration
  • fritid

Dansk Design Leksikon er et online opslagsværk for nye og klassiske danske designere. Du finder møbler og brugskunst fra de mest kendte og populære designbrands, der har været med til at skabe og vedligeholder den stolte danske tradition for godt, brugbart design med et minimalistisk udtryk. Du kan også få inspiration til indretning med dansk design og finde links til forskellige møbelforhandlere.