Pressemeddelelse -

​Åbent Kontor på Toldkammeret udvider åbningstiden

Tango på Kajen, forfatteraftener og Tværpolitisk Samtaleforum. Listen over kultur-arrangementer, som er blevet til i tidens løb på Toldkammerets Åbent Kontor, er lang. Under normale omstændigheder sidder Kulturværftets programmedarbejdere klar en gang om måneden til – på Åbent Kontor – at sparre med borgerne om deres ideer til kulturelle arrangementer. Denne tid er imidlertid alt andet end normal, og omstændighederne omkring Covid19 har medført, at åbningstiden er blevet udvidet, så man kan kontakte kontoret alle hverdage enten via telefon eller e-mail.

”Vi er er altid åbne over for den gode idé og er klar til at hjælpe borgerne videre, hvis de har en spire til noget, der kunne ende som et kulturarrangement i Toldkammeret eller på Kulturværftet. Åbent Kontor er en måde at gå til os på, og specielt her i denne tid, hvor Covid19 har bragt os ud af normalen, glæder vi os over, at så mange finder vej til os med sjove, kloge, skæve ideer til kulturarrangementer”, siger Elisabeth Momme, leder af Toldkammeret.

Ligger du selv inde med en ide, så er det Elisabeth Momme, du skal kontakte – enten på tlf. 25 31 20 52 eller e-mail emo64@helsingor.dk – husk at skrive ÅBENT KONTOR i emnefeltet. 

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • toldkammeret
  • åbent kontor

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423